Greenpeace anklager den norske regering for at jage ny olie i Arktis i strid med menneskerettighederne. Nu skal den europæiske menneskerettighedsdomstol i Strasbourg bruge de kommende måneder på at vurdere, om det er tilfældet. Dommen forventes at falde senere i år og kan ikke ankes.
Sagens parter er på den ene side Greenpeace Norge, den norske miljøorganisation Natur & Ungdom samt seks unge norske klimaaktivister og på den anden side den norske stat. I dag var der frist for at indsende de sidste argumenter til den europæiske menneskerettighedsdomstol (EMD), som nu skal behandle klagen.
“At Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol nu behandler vores sag viser, at klimaforandringerne påvirker vores menneskerettigheder. Det er en menneskeret at kunne bo i et sundt og beboeligt miljø. Den norske olieekspansion her midt i en klimakrise er et groft og hensynsløst brud på de rettigheder,” siger kampagnechef i Greenpeace Norge, Frode Pleym.
Protest mod Norges tilladelse til olieboringer i Arktis
Sagen udspringer af, at Norge i 2016 for første gang i mere end 20 år valgte at åbne et helt nyt havområde i Barentshavet i den norske del af Arktis op for olieindustrien. Midt i en galopperende klimakrise fik olieselskaberne altså tilladelse til efterforskning og produktion af ny olie og gas.
Beslutningen fik Greenpeace Norge, den norske afdeling af foreningen Natur & Ungdom og 6 unge aktivister til at stævne den norske stat for at åbne for ny oliejagt i strid med den norske grundlovs paragraf 112, der sikrer retten til et sundt miljø, Paris-aftalen og grundlovens bestemmelser om miljøbeskyttelse. Sagen røg hele vejen til Højesteret, som trods vigtige delsejre på nogle punkter skabte stor skuffelse for Greenpeace i 2020, da dommen slog fast, at olieboringerne var lovlige i henhold til den norske grundlov.
Derfor har den norske klimaretssag været så længe undervejs
Men håndklædet blev ikke kastet i ringen, tværtimod er den juridiske kamp for at stoppe de kontroversielle og klimaskadelige olieboringer fortsat for fuld styrke.
For tre år siden valgte Greenpeace og Natur & Ungdom sammen med de seks unge klimaaktivister at tage sagen videre og indsende en klage til EMD i Strasbourg. Her har sagen dog ligget stille, fordi man ventede på en anden europæisk klimaretssag, der som den første nogensinde skulle behandles ved domstolen.
Det var sagen, hvor en forening af ældre kvinder fra Schweiz – kendt under navnet KlimaSeniorinnen – argumenterede for, at den schweiziske stats manglende klimaindsats er i konflikt med hensynet til deres liv og sundhed, specielt fordi ældre kvinder er mere sårbare overfor hedebølger forårsaget af klimaforandringer.
I april i år faldt der så en historisk dom i sagen, hvori domstolen fastslog, at den manglende klimaindsats fra den schweiziske stat krænkede kvindernes menneskerettigheder. En principiel sejr og milepæl var nået.
Den norske oliepolitik er i strid med menneskerettighedskonventionen
Det er i lyset af den dom, at domstolen nu skal behandle den norske klage, hvor miljøorganisationerne beder domstolen om at slå fast, at staten er ansvarlige for de skadelige drivhusgasser, der udledes som følge af både udvinding og afbrænding af olie og gas.
Her håber vi med andre ord, at få menneskerettighedsdomstolens ord for, at den norske oliepolitik er i strid med menneskerettighedskonventionen, der siger, at alle mennesker har ret til at deres liv og livsgrundlag ikke bliver ødelagt. En ret som, vi mener, mange kan miste, hvis olieindustrien fortsætter med at jage ny olie og fyre op under klimaforandringerne, som vi allerede nu ser, giver store miljøskader og ødelæggende vejrkatastrofer.
Den norske stat har forsøgt at bremse sagen
Den norske stat har kæmpet imod, at sagen skulle sendes til Strasbourg, og har overfor EMD flere gange forsøgt at argumentere for, at den norske olie også er vigtig fremover, specielt set i lyset af Ruslands brutale invasion af Ukraine. Men sådanne forsøg på at fralægge sig ansvaret for de konsekvenser, som den norske olieproduktion har for menneskers ret til et liv i et sundt og beboeligt miljø, er helt uansvarlige, argumenterer Greenpeace og Natur & Ungdom.
“Siden vi for tre år siden klagede til EMD, er klimakrisens konsekvenser blevet mere ekstreme. Jeg er meget bekymret for fremtidige generationers muligheder for at kunne leve i et beboeligt klima og håber derfor, at EMD afsiger en dom, der tvinger Norge til at indse, hvor farlig norsk olie og gas er for klimaet og for de næste generationers grundlæggende menneskerettigheder,” siger Gytis Blaževičius, leder i Natur & Ungdom.
Endnu en norsk klimaretssag skal behandles i september
Som en udløber af denne sag kører der også lige nu en ny sag i det norske retssystem. For selvom vi tabte sagen i 2020, så slog Norges højesteret nemlig også fast, at den norske stat, inden den godkender et nyt oliefelt, har pligt til at redegøre for de globale klimakonsekvenser feltet vil få.
Derfor har Greenpeace og Natur & Ungdom sagsøgt staten for at tillade udbygningen af tre nye oliefelter uden at have redegjort for den klimapåvirkning, de vil have globalt. I januar 2024 vandt vi en stor sejr, da Oslo Byret erklærede de tre felter for ulovlige. Den norske stat ankede dog sagen til landsretten, hvor den begynder den 3. september 2024.
