Interview med Reyes Tirado, seniorforsker og ekspert i landbrug og klimaforandringer ved Greenpeace Research Laboratories ved Exeter Universitet (UK). Reyes leder feltundersøgelser og videnskabelige analyser og bidrager til den strategiske udvikling af globale og nationale kampagner. Hendes arbejde fokuserer på klimaforandringer og biodiversitet, planteøkologi, landbrug og fødevaresystemer.
Ifølge FN er kun 33,3 procent af alle forskere kvinder. De modtager typisk færre midler end deres mandlige kolleger, deres arbejde er underrepræsenteret i tidsskrifter, og de bliver ofte forbigået til forfremmelse. Kan du genkende nogle af de her udfordringer, kvindelige videnskabsmænd over hele verden står overfor?
Ja, videnskabelig forskning er generelt et meget konkurrencepræget felt, og kvindelige forskere står ofte over for flere forhindringer og vanskeligheder end vores mandlige kolleger. Nogle af forhindringerne skyldes ulighed i måden, meritter vurderes på (der er fortsat en stærk skævhed), og andre fordi familielivet ofte tager hårdt på vores karriere. Forskningsinstitutioner globalt mangler stadig tilstrækkelige politikker og kompenserende foranstaltninger til at sikre lige vilkår for kvindelige forskere.
Jeg er stødt på mange tilfælde af skævhed og ulige behandling, selvom Greenpeace generelt har været en understøttende arbejdsplads. En gang på en meget mandsdomineret konference for et stort globalt projekt var jeg en del af et rådgivende panel som det eneste kvindelige medlem. En dag, da jeg gik op ad trapperne bag en gruppe mandlige forskere, overhørte jeg dem tale om, hvor “ligefrem” og “frygtløs” jeg var i mine kommentarer. De blev virkelig røde i ansigtet, da de så mig bag dem, og for mig var det et uvelkomment “kompliment”. Vi skal ikke undervurdere det ekstra mod, der skal til for at være en kvindelig repræsentant i ulige rammer.
Hvad ville du sige til unge kvinder, der overvejer at arbejde inden for et lignende felt som dig – videnskab, forskning?
Fokuser på det, der gør dig nysgerrig og det, du nyder at lave, og tag meget let på, hvad andre måtte sige. Luk ørerne, åbn øjnene og forfølg dit mål med frygtløs beslutsomhed. Det er også en genvej til et tilfredsstillende liv. Men der er et stort men: det kan blive meget udmattende. Tag dig tid til at hvile og samle styrke fra dine nære relationer. At have fokus og have det sjovt: det er en god opskrift for mig.
Hvor meget haster det for os at bremse klima- og biodiversitetskrisen?
Der findes ikke længere ord, der kan beskrive, hvor meget det haster. Vi bør se den hårde sandhed i øjnene: Nu, altså lige nu, i dette øjeblik, bliver vi nødt til at skifte gear. Hvis vi ikke reducerer CO2-udslippene drastisk i løbet af det næste årti, er der en stor risiko for, at vores fremtid på planeten er usikker.
Hvad er det største og nemmeste, vi kan gøre for at bremse kollapset af Jordens klima og biodiversitet?
At standse skovrydning og beskytte verdens skove og andre økosystemer – samtidig med at de oprindelige folks og lokalsamfunds rettigheder respekteres – er vigtige muligheder med tydelige, store fordele for biodiversiteten. Men for at beskytte uberørt natur er vi nødt til at lægge pres på de drivkræfter, der fører til skovrydning og ødelæggelse af økosystemer: udvidelsen af den industrielle kødproduktion. Det kan gøres effektivt ved at forbruge mindre kød og mejeriprodukter, især i højindkomstsamfund.
Kort sagt: hvad er de tre bedste løsninger, som regeringer over hele verden skal vedtage lige nu for at begynde at redde vores planet?
Top 3 ville være at: udfase fossile brændsler; reducere energiforbruget og omstille til vind- og solenergi, beskytte skove og naturlige økosystemer – og skifte til plantebaseret, økologisk kost. Men nøglen til alt dette er finansiering: pengestrømmene og investeringerne skal ikke længere holde hånden under dem, der ødelægger planeten, men gå til reelle, retfærdige løsninger, især til støtte for de mere sårbare samfund.
Hvad kan vi, folket, gøre for at blive en del af løsningen?
For det første må vi i fællesskab fortælle vores politikere, at det, der kommer til at forme vores fremtid, er, hvorvidt vi besvarer naturens og klimaets nødkald. Vi skal mobilisere os, deltage i demonstrationer til støtte for ungdomsbevægelser, melde os ind i lokale grupper, der kræver politisk handling, stå op for naturbeskyttelse, stemme grønt og holde kontakt med vores beslutningstagere – også mellem valgene. Små, kollektive handlinger kan gøre en stor forskel.
Og vær den forandring, du ønsker at se i verden. Hvis du kan, så skift til vedvarende energiforsyninger, vælg toget i stedet for flyet og gå efter en sund kost med lavt indhold af kød og mejeriprodukter, rig på økologisk dyrket planteføde. Klima- og naturkriserne vil ikke blive løst ved individuelle handlinger alene. Men gennem individuelle handlinger sætter vi nye normer. Og vi signalerer til politikere og erhvervsledere: Vi tager ansvar og forventer, at I også tager ansvar for denne eksistentielle trussel, vi alle står overfor.
Jo mere borgere og civilsamfund engagerer sig i klimaløsninger, desto flere chancer har vi for at opnå stærk politisk handling. Vi har bogstaveligt talt ingen tid at miste.
