Det er imod naturens orden, når søstjerner flygter fra en iltfattig bund mod overfladen for at få luft og overleve. Søstjernens hjem hører til på bunden. Krabber skal heller ikke gøre samme desperate overlevelsesforsøg for at få luft. Fladfisk i så store mængder skal ej heller ligge døde med bugen op. Og vi kunne desværre blive ved.

Tilstanden i Vejle Fjord er de seneste år blevet mere og mere unaturlig og ude af balance. Fisk og dyr opfører sig “mærkeligt”. De er under pres og forsvinder, for fjorden er over årene blevet mere og mere livløs.

Dykkere i Vejle Fjord
De lokale dykkere i Dykkerklubben Nuser er for lang tid søgt ud af fjorden for at opleve natur under vand. For der er ikke meget at se. Her har de begivet sig ned til den døde bund for at sende en hilsen med håb om at komme fjorden til undsætning.

Det mest voldsomme iltsvind i 20 år ramte nådesløst

De hårde slag, som har sendt fjorden særligt til tælling, er især sat ind i perioderne med iltsvind, og i sommeren 2023 ramte det nådesløst.

Klaus Balleby er biolog og projektleder for Sund Vejle Fjord under Vejle Kommune, der i flere år har gjort indsatser for at genskabe fjordens økologiske balance. Han fortalte til Vejle Amts Folkeblad, hvordan iltsvindet i fjorden, “var det voldsomste i de sidste 20 år”. En naturkrise under vandoverfladen, som truer med at kvæle livet i vandet i mange af landets fjorde og indre farvande.

“Det var så voldsomt, at fisk, rejer og krabber lå og gispede efter vejret i havoverfladen i det sidste desperate forsøg på at finde ilt. Store dele af Vejle Fjord døde en langsom død i de dage”, lyder det fra Klaus Balleby, der peger på landbruget som hovedårsagen:

“Det er primært landbruget, som næringsstofferne stammer fra, og det vidner om, hvor akut der er brug for at blive handlet på land for at løse det her problem”.

Ud af dødsspiralen

Årsagen til Vejle Fjords død er især den voldsomme udledning af kvælstof fra landbrugets gødning. 90 procent af den menneskeskabte udledning af kvælstof kommer fra landbruget. Ser vi på udledningen lokalt, så kommer 82 procent af udledningen til Vejle Fjord ifølge Syddansk Universitet fra landbrugets kvælstof, der udvaskes fra gødningen af markerne for at ende i havet.

Selvom en kommune som Vejle kan gøre en del lokalt for at få liv i vandet igen, er det vigtigt, at der samtidig sættes ind ved problemets rod – altså kilden til kvælstofforureningen. Og det er bestemt muligt at komme ud af denne dødsspiral, selvom det kan tage flere år.

Død havbund i Vejle Fjord
Mange år med iltsvind har taget hårdt på havbunden, der engang var fuld af ålegræs og liv. Nu ligner bunden nærmere et månelandskab.

Mindre gylle og mere liv i vandet

Ét af de store håndtag, vi arbejder for, er kort sagt at få mindre gylle og mere liv i vandet.

Halvdelen af Danmark består i dag af marker med foderafgrøder, og det vil være nødvendigt at tage store landbrugsarealer ud af drift for at få kvælstofforureningen ned. Greenpeace og og en række organisationer opfordrer i visionsrapporten Foder til Føde 2 til at udtage 500.000 hektar landbrugsjord frem mod 2027 – svarende til omkring en femtedel af Danmarks landbrugsareal, hvilket også er et af målene i.

Danmark er desværre håbløst bagud i forhold til at nå de mål om at skabe et sundt havmiljø i 2027, som vi er forpligtet til af EU’s såkaldte Vandrammedirektiv. Kun 5 ud af 109 af Danmarks vandområder er i dag i “god økologisk balance”. Vi har mere end travlt.

Et andet stort håndtag er at skære ned på Danmarks store produktion af kød – verdens største per indbygger – der betyder, at vi bruger halvdelen af Danmarkskortet til fodermarker. Det kræver enorme mængder foder til de mange svin og køer – og dermed masser af gødning, der ender med at forurene havmiljøet og giver iltsvind og langsom kvælning afi fjorden.

I stedet bør deres dyrkes langt mere plantebaseret mad direkte til mennesker. Sådan kan vi puste liv i de døende fjorde og vandet langs kysterne, sådan kan vi også sætte afgørende ind for at bremse natur- og klimakrisen.

Som man så rigtigt har sagt i mange år, er det godt at “tænke globalt og handle lokalt”. Hos Greenpeace tror vi også på, at vi kan skubbe på en større forandring.

Derfor zoomer vi i denne tid ind på Vejle Fjord. Både for – sammen med jer – at puste liv i fjorden lokalt og sætte gang i en bevægelse, der kan komme naturen i havet til undsætning. Først og fremmest ved at skubbe på politisk handling fra regeringen og Folketinget.

Vær med til at passe på naturen i havet

Der er flere måder, du kan være med til at mindes Vejle Fjord og skabe en bevægelse, der puster liv i vores døende havnatur:

  • Skriv under og del underskriftindsamlingen, der skaber politisk pres for et grønt landbrug, der beskytter havmiljøet.
  • Giv en donation til kisten op til begravelsen af Vejle Fjord HER
  • Send din afskedhilsen til Vejle Fjord: Har du et minde eller en tilknytning til Vejle Fjord? Eller har vandet stor betydning for dig? Send et billede og/eller tekst med dit minde eller afskedsbesked. Vi bringer hilsner i hele landet i en mindebog og på sociale medier.
  • Ved at dele hver vores historie, kan vi komme tættere på naturen – og kæmpe for at beskytte den. Du kan skrive direkte HER eller del dine historie på sociale medier og bruge #AfFjordErDuKommet
  • Og selvfølgelig – ønsker du at komme med til begravelsen? Så læs mere og tilmeld dig HER.

Hvad er årsagerne til iltsvind i Vejle Fjord og Danmarks havmiljø?

  • I 2023 oplevede vi det historisk værste iltsvind i 20 år, ifølge DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi.
  • Hovedårsagen til iltsvind-krisen i havet er kvælstofudledningen fra landbruget. Sektoren står for 70 procent af udledningerne af kvælstof fra land,som skaber en eksplosiv vækst af planktonalger om sommeren, der gør vandet brungrønt og uklart.
  • I Vejle Fjord – som i alle de andre fjorde – vokser algerne så hurtigt, at de dækker for alt lyset, og når de dør, falder de ned på bunden som et tykt lag mudder, der bruger al ilten i vandet, når de rådner. Sådan opstår iltsvind i korte træk.
  • Resultatet er farvel til den havbund, der tidligere havde bølgende undervandsskove af ålegræs, fisk og krible-krableliv.