Sådan håndterer du klimaangst 

I en verden præget af klimaforandringer kan følelsen af klimaangst være overvældende. Dette indlæg udforsker årsagerne, virkningerne og vigtige skridt mod at tackle denne angst, så vi kan forvandle bekymring til positiv handling. Lad os sammen finde roen og bidrage til en bæredygtig fremtid.

H2: Hvad er klimaangst?

Klimaangst er ikke (endnu) en anerkendt diagnose, men et fællesbegreb, der beskriver den angst eller depression, man kan føle ved at tænke på ødelæggelsen af klimaet og miljøet. 

Det er svært at forholde sig til klimakrisen. Det bringer alle de dårlige følelser frem, når vi indser, at vi er ved at ødelægge vores jord og livsgrundlaget for planter, dyr og mennesker. Men for en person med klimaangst kan det manifestere sig som en decideret angstfølelse, der overskygger alt andet i ens liv, og negativt påvirke ens tanker, handlinger og fokus. At føle sig bekymret eller vred over klimakrisen er normalt. Men når følelserne tager helt over, kan det blive et problem og skade ens helbred, relationer og livskvalitet. 

Konsekvenserne af klimaangst kan for eksempel være, at man synker ned i håbløshed, føler sig depressiv eller så bekymret, at man næsten ikke kan sove, får hjertebanken, eller at man forsøger at kæmpe så hårdt for forandring, at man bliver udmattet. Man kan også opleve en form for panik over, at mennesker omkring en ikke er lige så optagede af klimakrisen, ikke forstår ens følelser eller måske ligefrem udskammer en for, hvordan man har det.

H2: Klimaangst hos unge

De fleste mennesker i Danmark bekymrer sig om klimaet, men det er især børn og unge, som lider af klimaangst. Ifølge et studie med svar fra 10.000 unge mennesker fra 10 forskellige lande, svarer 60 procent, at de føler sig ’meget bekymrede’ eller ’ekstremt bekymrede’ over klimaforandringer. 45 procent svarer, at deres følelser og tanker omkring klimaet har en negativ indflydelse på deres hverdag. En dansk undersøgelse viser, at mere end hver fjerde unge kvinde overvejer at lade være med at få børn på grund af klimakrisen. 

Nutidens ungdom skal leve længere med konsekvenserne af de tidligere generationers forbrug af fossile brændsler. Samtidig føler mange (med god grund), at der ikke bliver gjort nok i samfundet og globalt for at bremse klimaforandringerne. Og desværre er følelsen af, at der ikke bliver taget hånd om problemet, med til at forstærke klimaangsten.

Unges bekymringer for fremtiden bør tages alvorligt af de voksne – især af politikere og andre beslutningstagere, der rent faktisk kan gøre en stor forskel. Hvis de unge oplever, at de voksne tager ansvar for og handler på klimakrisen hurtigere og mere effektivt end hidtil, kan vi forhindre at endnu flere rammes af klimaangst og depression. Selvfølgelig skal vi alle være klimabevidste og passe godt på naturen, men overordnet set er klimaet ikke de unges ansvar at bære alene. 

H2: Håndtering af klimaangst

Hvad kan man gøre, når man oplever, at klimakrisen presser på og måske er ved at sætte sig som klimaangst? Her har vi samlet fem råd om, hvordan vi kan beskytte planeten – og vores mentale helbred samtidig. 

1. Dine følelser er et sundt svar på klimakrisen

Den hårde sandhed først: Klimakrisen er den største eksistentielle trussel, vi som menneskehed nogensinde har stået over for. Menneskelige handlinger ødelægger planeten, vores eneste hjem. Politikerne er for langsomme til at handle, føjer ofte industrien og underminerer vores tillid til dem som ansvarlige ledere. Det er naturligt at have en følelsesmæssig reaktion på klimakrisen. De følelser er ikke farlige i sig selv, selvom de kan være ubehagelige. For der er noget at bekymre sig om, og følelserne er en sund reaktion på en konkret trussel. 

Det er først, hvis bekymringerne tager til – fylder timevis hver dag, kører i ring og bliver umulige at styre, at det kan udgøre et problem og føre til en angstlidelse. 

2. Du er ikke alene om at føle klimaangst

Det lyder måske lidt som en kliché at sige, men du er virkelig ikke alene! Hvis man sjældent omgås mennesker, der forstår, hvordan man har det, kan det virke som om, at man er den eneste, der oplever klimaangst.

At tale med familie og venner om klimakrisen og klimaangst kan hjælpe med at bearbejde angsten. 

Du kan også komme i kontakt med andre, der bekymrer sig for klimaet, via frivilligt arbejde med Greenpeace eller andre organisationer. Her får man et rum, hvor der er plads til at tale med andre om sine bekymringer og samtidig gøre noget meningsfuldt. Det kan give en følelse af kontrol som modvægt til klimaangsten. Alene det, at samarbejde og opleve, at mange andre tager handling, kan være med til at skabe håb og lette de mørke tåger, man før befandt sig i alene.

3. Giv plads til dine følelser

Det er måske fristende helt at lægge låg på sin klimaangst af frygt for, at den ellers vil koge over, men man kan også forsøge at gøre plads til følelserne. Det kan være at afsætte 10 minutter hver dag til at tænke over klimakrisen, og hvordan man har det. Tankerne vil nok dukke op oftere end det i løbet af dagen, men der kan man forsøge at lade dem passere uden at give de negative følelser for megen opmærksomhed. 

Følelserne kan bearbejdes ved fx at skrive, tegne, tale med nogen eller gå en tur, mens man tænker. Ved at give plads til følelserne bliver man bedre i stand til at håndtere livet på trods af klimaangsten, samtidig med at man ikke giver bekymringerne overdreven opmærksomhed.

4. Dyrk håbet

Uden håb og optimisme er det svært at gøre noget ved det, man brænder for. Det betyder ikke, at man er ligeglad med klimaet og fremtiden, hvis man ikke bekymrer sig hele tiden eller optager sig med klimaproblematikker konstant. Hvis man bliver meget påvirket af nyhedsstrømmen, kan man begrænse eller slukke helt for den, indtil man har det bedre. 

Man kan også opsøge de positive tiltag, der sker for klimaet og miljøet. Medierne fokuserer ofte på historier om katastrofer og dårlige nyheder, men læs også nyheder om skrappere miljølovgivning, succesfulde klimaretssager, nye beskyttede naturområder og andre glædelige begivenheder. Dyrk håbet – der sker hele tiden grønne fremskridt, og vi opnår ofte store sejre for naturen og klimaet.   

5. Skift dit fokus fra negative tanker til positive handlinger

Bekymring eller vrede over politikernes manglende handling for klimaet og miljøet kan anspore os til at tage handling og få os til at støtte bevægelsen for en grønnere fremtid – mens overvældende bekymring kan handlingslamme os helt og få konsekvenser for vores psykiske helbred. 

Man kan forsøge at undgå modløsheden ved at bruge sin bekymring som en katalysator til positive handlinger. Skriv til politikerne og kommentér på deres profiler på de sociale medier, indsaml plastikaffald, så hjemmehørende, insektvenlige planter, find på idéer til at reducere klimabelastningen på din skole eller arbejdsplad, støt eller bliv en del af organisationer eller grupper, der arbejder for at gøre en forskel for miljøet og klimaet. 

Vi kan ikke skjule os for klimakrisen, men vi kan forsøge at omdanne klimaangst til handling. Man kan finde små og store måder at blive involveret på for at tage vare på vores jord og tilføje mere håb til verden – og til sit eget liv. 

H2: Skab forandring med Greenpeace

Greenpeace eksisterer for at beskytte vores elskede planet og bremse biodiversitets- og klimakrisen. Vi har brug for al den støtte, vi kan for sammen at skabe fremskridt for miljøet og klimaet i Danmark og globalt. 

Alle er velkomne og alle kan bidrage til at skabe forandring på forskellige måder. På Greenpeaces Tag Handling-side kan du underskrive underskriftsindsamlinger, blive frivillig, give bidrag og læse om, hvordan du kan være med på andre måder. 

På hjemmesiden kan du også finde flere artikler med tips til, hvordan du kan leve i pagt med klimaet og naturen. Se for eksempel disse sider:

Klimakrisen: Fire ting du kan gøre

5 ting DU kan gøre for klimaet

Genopdag meningen med ramadan (grøn ramadan guide)

5 tips til at fremme biodiversiteten i din have

Greenpeaces artikler faktatjekkes af faglige eksperter, men vores forfattere er ikke læger eller psykologer. Hvis du kæmper med dit mentale helbred, er det vigtigt at få professionel støtte. Hvis klimaangst påvirker dit liv hårdt og fylder så meget, at du er ved at udvikle en decideret angstlidelse eller depression, er det måske nødvendigt at få professionel hjælp.