Der er ingen fremtid for flytransport, hvis vi ikke formår at gøre den grøn. Det har regeringen en rolle i at sørge for som medejer af SAS, skriver Helene Hagel i Berlingske

Klimabelastningen fra fly vil stige med mellem 240 og 360 pct. frem mod 2050, hvis flytrafikken fortsat vokser, som den gjorde før coronakrisen.

Om få årtier vil verdenssamfundet formentlig bruge en fjerdedel af det CO2-budget, som Parisaftalen tillader, på udledninger fra fly.

Lige nu kæmper SAS for sin overlevelse, og det er ikke utænkeligt, at den danske og svenske regering som hovedaktionærer snart tilbyder endnu mere hjælp. Den hjælp, vi som samfund giver, vil dog kun give mening, hvis den også klargør flybranchen til en klimaneutral verden.

Hjælpepakke skal følges af grønne betingelser

Der er ingen fremtid for flytransport, hvis vi ikke formår at gøre den grøn, og omstillingen kræver investeringer, teknologisk udvikling og opgør med branchens problematiske strukturer. Derfor skal en hjælpepakke indeholde grønne betingelser.

Den internationale flytrafik har i flere årtier formået at snige sig uden om klimaregulering. Den er ikke omfattet af Parisaftalen og har ingen bindende internationale klimamål. Når det i dag er for billigt at flyve, er det, fordi hverken branche eller forbruger betaler de samfundsmæssige omkostninger ved flys CO2-udledning.

Når vi beskatter olie i biler, men ikke olie i fly, subsidierer vi luftfartsindustrien. EU alene gik i 2019 glip af 27 mia. euro i skatteindtægter på grund af den manglende afgift på flybrændstof.

Greenpeace-forslag til en hjælpepakke til SAS

Vi i Greenpeace foreslår, at man i en i en eventuel hjælpepakke til SAS:

  • Implementerer »forureneren betaler«-princip, så SAS fremover betaler en pris for sin CO2-udledning, der svarer til den omkostning, udledningen lægger over på samfundet.
  • Med det samme forbyder alle ruter, som kan nås med nattog eller med bus eller tog på under seks timer. På sigt bør alle indenrigsruter og korte ruter, der kan nås på relativt få timer, og hvor der findes et mindre klimaskadeligt alternativ, droppes.
  • Pålægger SAS at have en klar plan for at leve op til 1,5-gradsmålet fra Parisaftalen. Det betyder årlige bindende reduktionsmål og en plan for den nødvendige overgang til eksempelvis electrofuels.
  • Kræver, at SAS samarbejder med statsbanerne eller lignende lavemissions-alternativer og gør det klart i information til kunder, i reklamer osv., når der findes et mere klimavenligt alternativ til en flyrute. SAS skal ligeledes informere om klimabelastning ved flyturen og sammenstille den med de andre mulige transportformer.

Siden coronakrisen begyndte har luftfartssektoren i Europa fået tilsagn om 11,5 mia. euro, og der forhandles i disse dage om yderligere 14,6 milliarder euro. Beløb, der er fordoblet inden for den seneste uge. Indtil videre er ikke én euro blevet fulgt af bindende grønne modkrav.

Denne fejl må SAS’ største aktionærer, Danmark og Sverige, ikke begå. Vi kan ikke endnu engang bruge fællesskabets penge på at give de mest forurenende industrier lov til at fortsætte præcis som før.

Den danske og svenske regering kan vise resten af verden, hvordan man udformer en hjælpepakke til flyselskaber, som fremskynder den nødvendige omstilling af vores mest klimaskadelige transportform.

Indlægget er bragt i Berlingske den 1. maj, 2020.