Under valgkampen ser vi alle grønne valgløfter efter i sømmene og fælder klimadom over dem. Følg med på Twitter eller lyt til podcasten “Temperaturtjek”.

Valgkampen er i gang og stort set hver eneste dag fremlægger partierne nye bud på, hvordan Danmark kan nå sine klima- og miljømål. Vi følger med og udsætter alle forslagene for et temperaturtjek.

Vi vurderer udspillene ud fra, om de foreslår reel grøn politik, der bidrager tilstrækkeligt til at bremse klimakrisen og placerer dem på et klimabarometer. Vores vurderinger og kommentarer udkommer løbende på Twitter under hashtagget #temperaturtjek. Vi håber meget, du har lyst til at følge med og blive klædt bedre på til at sætte det grønnest mulige kryds.

Her er et par af de tjek, vi har lavet indtil nu.

Podcast klæder dig på til at skaffe grønne stemmer til klimaet

Et par gange om ugen samler vi de vigtigste temperaturtjek af valgkampens klimaudspil i en podcast. Her fælder vores klima- og miljøpolitiske leder Helene Hagel både klimadom på vores barometer og vi kommer lidt mere i dybden med, hvorfor vores dom lyder, som den gør. Forhåbentlig kan du bruge podcasten til at finde argumenter, du kan bruge, når du skal diskuteres valg og klima med familie, venner, kollegaer og bekendte.

Vi krydser i hvert fald fingre for, at du kan bruge vores analyser til at tage klimasnakken videre og få rykket kammeraters og familiers kryds mod klimahandling her og NU!

Her er links til podcasten på Apple podcast og på Spotify. Lyt til episoder, vi allerede har udgivet og abonnér, så du får besked, når vi udgiver et nyt afsnit.