I 2022 får Danmark “en ny og ambitiøs afgift på CO2

Det lovede statsminister Mette Frederiksen i sin nytårstale. Endelig. Efter flere års helt unødvendigt og forstemmende nøl giver det en vis forhåbning om at dette vigtige virkemiddel i den grønne omstilling endelig kan komme i spil.

Det er dog værd at bemærke og ærgre sig over, at hun efter så langt tilløb intet kunne sige om niveauet for afgiften, der kun vil virke, hvis den bliver tilstrækkelig høj (Klimarådet foreslår 1500 kroner per ton), og at hun heller ikke kunne love, at den vil omfatte alle sektorer og dermed også dansk landbrug.

Det er i den grad også værd at bemærke, at der havde sneget sig en endog meget afgørende unøjagtighed ind i statsministerens tale. En unøjagtighed, vi gerne vil rydde af bordet, før de politiske forhandlinger går i gang og afgiftsdebatten blusser op igen.

Djævlen ligger som bekendt i detaljen. For “en ny og ambitiøs afgift på CO2” vil ganske enkelt være helt utilstrækkelig. Det, Danmark har hårdt brug for, er en ny og ambitiøs afgift på alle klimagasser. 

Det gør en verden til forskel, at vi får alle udledningerne med. I Danmarks klimaregnskab står andre drivhusgasser end CO2 nemlig i dag for knap en tredjedel af vores udledninger! De vigtigste af dem er metan og lattergas, der i 2020 stod for henholdsvis 18% og 10%. Udledningerne af metan finder for eksempel sted, når Danmarks 1,5 millioner køer bøvser, og når gyllen fra de næsten 33 millioner svin, vi årligt producerer, ligger og gærer i stalde og gylletanke.

Metan har endda en endnu større klimapåvirkning på kort sigt, fordi den er langt mere potent end CO2, men bliver i atmosfæren i kortere tid.
I det officielle klimaregnskab kigger man på klimapåvirkningen set over 100 år. Bruger vi i stedet et 20 års tidsperspektiv (som er blevet det afgørende perspektiv for at overholde Parisaftalen), står CO2 pludselig kun for halvdelen af Danmarks udledninger, mens metan nu står for hele 40%.

Vi i Greenpeace er langtfra de eneste, der er opmærksomme på denne ekstremt vigtige skelnen mellem CO2-afgift og klimaafgift. En generel klimaafgift er da også det, som regeringens egen ekspertgruppe lige nu kigger på. Derfor regner vi selvfølgelig med, at det er det, Mette Frederiksen mener i sin nytårstale.
Omvendt regner landbruget, der er den altoverskyggende kilde til metan, og som efterhånden er alene tilbage med sin hårdnakkede modstand mod en bred klimaafgift, måske med at Mette Frederiksen kun mener, præcis hvad hun sagde. Man kunne sagtens se for sig, at Landbrug og Fødevares mange lobbyister kommer til at hænge sig ikke så lidt i, at statsministeren netop kun har lovet danskerne en afgift på CO2 og ikke på klimagasser generelt. 


Så for at det skal være klart for enhver, hvad det er for en afgift, politikerne skal forhandle på plads det kommende år, så bør hun – og alle andre der blander sig i den debat – fra nu af kun bruge ordet “klimaafgift”.

Indlægget blev oprindeligt bragt i Berlingske 8. januar 2022