Klimaministeriet har aktivt opfordret olieindustrien til at gå på ny olie- og gasjagt i den danske undergrund og til at øge produktionen frem mod 2050. Det er sket uden politisk mandat, og mens regeringen udadtil har sagt det modsatte.
For mindre end en uge siden godkendte Energistyrelsen et nyt oliefelt i Nordsøen, Hejre-feltet. Men Hejre-feltet er ikke det eneste sted, hvor Danmark ønsker at øge olie- og gasproduktionen i Nordsøen. Gennem en over 3000 sider lang aktindsigt, som Greenpeace har fået, kan vi nu dokumentere, at den danske regering har kørt et klimapolitisk dobbeltspil, hvor Dan Jørgensen og Lars Aagaard som en dobbelt Dr. Jekyll og Mr. Hyde har vist ét ansigt udadtil og et andet herhjemme.
I aktindsigten kan man blandt andet finde de forberedende papirer til en række møder, Klimaministeriet i marts 2022 holdt med olieselskaberne i den danske del af Nordsøen: INEOS, Noreco (nu BlueNord), Danoil, TotalEnergies og Dana Petroleum. Her kan man se, at alle selskaberne blandt andet skulle spørges:
“Nogen interesse for nye licenser? (Svane, Xana, Elly og Luke eller andre?)”
Hvad får regeringen mandat til
Møderne kommer i stand ganske kort efter at Folketinget d. 6. marts 2022 havde indgået aftalen “Nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik”. For at søge uafhængighed af russisk energi efter Ukraine-invasionen fik regeringen – sammen med en række grønne og energibesparende tiltag – også mandat til at undersøge, “hvad mulighederne er for midlertidigt at øge gasindvinding i Nordsøen.”
Læs også: Danmark tillader åbning af nyt oliefelt i Nordsøen
Mandatet lød altså på “midlertidigt” og “gas”. Men det selskaberne reelt blev tilbudt var hverken midlertidigt eller “kun” gas. Ifølge mødepapirerne, der var godkendt af direktionen, skulle alle selskaberne tværtimod spørges, om de var interesseret i nye licenser. Også selvom ministeriet selv vurderede, at det bl.a. var nye licenser, der først kunne producere henholdsvis +10 år og minimum 8-10 år efter, de blev sat i gang.
Det er Greenpeaces klima- og miljøpolitiske leder, Helene Hagel, som står bag aktindsigten, og hun har meget svært ved at se noget som helst “midlertidigt” i at udbyde nye felter, der først kan åbnes om minimum 8-10 år, og som herefter formentlig vil skulle producere frem til slutdatoen i 2050 for at være en god forretningen for olieselskaberne:
“For lidt over et år siden offentliggjorde Klimaministeriet, at de havde modtaget en uopfordret ansøgning til et nyt gasfelt i Nordsøen, Elly-Luke. Man skal altid følge sin mavefornemmelse, og min fortalte mig, at noget ikke var helt efter bogen. På baggrund af intenst gravearbejde og mere end 3000 siders aktindsigt må vi desværre konkludere, at regeringen og klimaministeriet praktiserer et af de mest grelle eksempler på dobbeltspil, der mig bekendt er set i dansk klimapolitik,” siger hun.
Nabobloktilladelser og maksimeret produktion frem til 2050
Men det var ikke kun interessen for nye licenser selskaberne skulle spørges til under møderne med Klimaministeriet. Ifølge mødepapirerne kunne flere af dem også spørges:
“Har [olieselskabet] i øvrigt gjort sig nogen tanker om hvad der kan stimulere olie og gas produktionen i DK, mhp. at accelerere og maksimere produktionen frem mod slutdatoen for olie- og gasproduktionen i 2050?”.
Olieselskabet INEOS, som for mindre en uge siden fik godkendelse til at producere og hente ny olie op fra Hejre-feltet, skulle også spørges:
“Vi er interesserede i høre om muligheder for at fremskynde og øge produktion og projekter, bl.a. udbygning af Hejre, fremryk af brøndprojekter (…) og efterforskning af Finke-prospektet.”
Og TotalEnergies (TE) kunne spørges:
“Er der områder, hvor TE kunne se muligheder for at søge om nabobloktiladelse?”
“Klimaministeriet fik i 2022 politisk mandat til at undersøge, hvordan man midlertidigt kunne øge gasindvindingen efter Ukraine-invasionen. Det var langt fra den opgave, de påtog sig. I stedet inviterede de hele den danske olieindustri til at åbne nye olie- og gasfelter og øge den fossile produktion frem til 2050. Ikke kun gas. Og ikke kun midlertidigt. De falbød ligefrem nye felter, der ikke engang er licensbelagte i dag. Vel vidende, at der ville gå omkring 10 år, før der overhovedet kunne produceres fra flere af disse felter. Hvad i alverden foregår der? Det her er milevidt fra både vores internationale arbejde og fra ånden i Nordsøaftalen,” siger Helene Hagel.
Rent hykleri
Ministeriets pres på olieselskaberne for at åbne nye felter og øge produktionen frem mod 2050 går ikke kun langt udover det politiske mandat i det nationale kompromis, det går også stik imod alt det regeringen har fortalt offentligheden og stik imod det, den arbejder for i resten af verden under de internationale klimatopmøder og gennem BOGA-alliancen.
Da regeringen sidste år åbnende en mini-runde om Elly-Luke-feltet i Nordsøen, efter at have modtaget en ansøgning fra norske Noreco (nu BlueNord), lød det sådan her fra Klimaministeriet:
“[Vi] har fået den første uopfordrede ansøgning om tilladelse til (..) gas og olie i et ikke-licensbelagt område i Nordsøen, siden Nordsøaftalen blev indgået.”
Det ringer jo noget hult lige nu, hvor vi kan se, at ansøgningen var alt andet end “uopfordret”, mener Helene Hagel, som også frygter, at det her sætter hele Danmarks internationale arbejde for at få hele verden til stoppe ny jagt på olie og gas og udfase væk fra fossile brændsler på spil:
“Jeg har aldrig nogensinde kaldt en klimapolitiker for “hykler”. Jeg synes, det er et forfærdeligt grimt og ofte urimeligt ord at bruge om andre mennesker, der navigerer i et komplekst felt. Når det kommer til klimakrisen, er vi i en vis forstand alle hyklere, og det kan oprigtigt være svært at navigere klimapolitisk. Men dette er undtagelsen, der bekræfter min ikke-hykler-regel. For hvis ikke regeringens ageren i Nordsøen kan kaldes “hyklerisk”, så ved jeg snart ikke, hvad der kan. Danmarks internationale arbejde er hverken reelt eller troværdigt, hvis Klimaministeriet og regeringen selv aktivt opfordrer fossilindustrien til at åbne nye olie- og gasfelter herhjemme og øge produktion helt frem til 2050 – frem for at udfase, som er den besked, vi har, når vi er ude i verden. Jørgensen og Aagaard, I skylder virkelig en forklaring.”
Helene Hagel giver heller ikke noget for Klima-, Energi- og Forsyningsminister Lars Aagaards argumenter om, at det bare er for at hjælpe resten af Europa, at Danmark vil åbne nye felter eller tillade nye olieproduktion:
“Selv med en fuld udfasning af russisk olie og gas er der ikke brug for at åbne nye felter, hvis vi i Europa skal nå de vedtagne klimamål og leve op til Parisaftalen. Rapporter viser, at de eksisterende olie- og gasprojekter i EU-landene og de primære lande, vi allerede importerer fra, sammen med allerede indgåede kontrakter, faktisk er tilstrækkelige til at møde EU’s faldende behov for olie og gas. Det giver ikke mening at bruge forsyningskrisen til at legitimere at undergrave 1,5 gradersmålet og øge olie- og gasproduktionen frem mod 2050,” siger hun.
