I dag tager vi afsked med vores elskede kollega Tarjei Haaland, der tidligt i oktober forlod denne verden. For os i Greenpeace, der kendte Tarjei personligt, har vi først og fremmest mistet en ekstraordinær hjertevarm kollega, der vil blive savnet dybt.

Tarjei har kæmpet en imponerende livslang kamp for en grøn verden, og så har han ikke mindst sat stort aftryk i os alle.

Vi vil gerne dele lidt af Tarjeis lange historie, for en stor del af Tarjeis historie er også en historie om klima- og miljøkampen gennem årtier, om Greenpeace og om en af Danmarks helt, helt store aktivister.

I front hele vejen til Danmarks nej til atomkraft i 1985

Med vores farvel til Tarjei i dag, siger vi også farvel til næsten seks årtiers aktivisme. Tarjei kom til Greenpeace i 1992, men allerede inden var han en velkendt skikkelse i miljøkampen.

Tarjei blev aktivist i starten af 1970’erne, og det var samme årti, at Danmark så småt begyndte at få en miljøpolitik. Tarjei var i begyndelsen dybt engageret i kampen mod atomkraft, og som en central figur i Organisationen til Oplysning om Atomkraft (OOA), var Tarjei blandt andet med til at arrangere de store folkelige atommarcher. Det enorme arbejde fra Tarjei og andre førte i 1985 til, at Folketinget sagde nej til atomkraft i Danmark.

Tarjei Haaland i atomkraftmarch
Tarjei (blå skjorte) i front af atommarchen fra Stevns til København i 1978. Copyright: OOA.

I Greenpeace fortsatte Tarjei kampen mod atomkraft, men kastede sig også over pesticider og giftige kemikalier. Sammen med Greenpeace var han en stor modstander af de såkaldte CFC-gasser (freon), der ikke alene var kraftige drivhusgasser, men samtidig også stærkt skadelige for ozonlaget.

Talknuser og fadder til Danmarks 70-procentsmål

I 1990’erne kom klimaforandringerne mere og mere i fokus. Danmark skulle hverken have atomkraft eller fossile brændsler i energisystemet, men derimod langt mere vedvarende energi. Danmarks store kulforbrug blev en vigtig kampagne for Tarjei og Greenpeace, og i 1997 lykkedes det med Svend Auken som minister at få vedtaget et stop for nye kulkraftværker i Danmark.

På baggrund af Paris-aftalen fra 2015 var det muligt for Tarjei at regne på, hvordan Danmark kunne leve op til sin del af aftalen. I 2016 kom Tarjei frem til, at Danmark skal reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030. Den udregning blev et af omdrejningspunkterne for den store klimabevægelse op mod folketingsvalget i 2019, og senere samme år blev Tarjeis udregning grundstenen i Danmarks klimalov.

Tarjeis mange store kampe og sejre er for mange til at nævne her, men heldigvis lavede vi i Greenpeace en podcast, hvor Tarjei med egne ord fortæller om den lange rejse.

Du kan lytte til podcasten Rejsen mod et grønt Danmark.

Kæmpede utrætteligt til det sidste

Tarjei var stædig og vedholdende. Helt til det sidste og fra sin sygeseng nægtede Tarjei at stoppe sit utrættelige arbejde for en bæredygtig og fredelig fremtid.

I kapløb med tiden har Tarjei over de seneste mange måneder regnet på, hvordan et dansk landbrug og fødevareproduktion kan se ud inden for planetens tålegrænser, hvor der er plads til bedre dyrevelfærd, rent drikkevand og meget mere natur. Eller sagt på en anden måde: hvor dansk landbrug er en del af løsningen frem for en del af problemet.

Det gav Tarjei stor sjælefred, at beregningerne blev færdige. I Greenpeace glæder vi os til, at vi sammen med de mange andre organisationer bag arbejdet kan præsentere resultatet. Vi tror på, at det vil bringe stor inspiration til alle os, der skal tage stafetten videre.

Tak for rejsen, kære Tarjei.