En bred kreds af danske ngo’er, heriblandt Greenpeace, har fremlagt en række mere ambitiøse klima- og energimål, som minimumsmål for at leve op til Parisaftalens temperaturmål. 

Med disse nye mål vil det samlede danske udslip af drivhusgasser i 2030 være nedbragt til 21,1 mio. tons CO2ækv svarende til en reduktion på 70% i forhold til 1990.

Spørgsmålet er, hvad Energiaftalen fra juni 2018 og de kommende reduktioner i non-ETS sektoren vil nedbringe drivhusgas-udslippet i 2030 til?

Ifølge Energifremskrivning 2018 vil udslippet af drivhusgasser uden nye virkemidler ende på 51-52 mio. tons CO2-ækv i 2030[1].

For non-ETS sektoren ender man uden nye virkemidler i 2030 på 30,6 – 31,3 mio. tons[2].

Energiaftalen fra juni 2018 leder til en reduktion af CO2 på 10-11 mio. tons i 2030[3], som i sig selv vil bringe udslippet ned på 40-42 mio. tons i 2030.

Non-ETS sektoren skal reducere CO2ækv-udslippet med 39% i forhold til 2005 efter en reduktionssti, som i 2030 ender i 24,3 mio. tons[4].

Men med det tilladte – og derfor desværre sandsynlige[5] – fratræk af 14,6 mio. tons lulucf-kreditter og 8 mio. tons ETS-kvoter hæves reduktionsstierne, så de ender i CO2ækv-udslip på henholdsvis 27,2 og 28,8 mio. tons i 2030.

I forhold til non-ETS sektorens prognosticerede CO2-ækv-udslip uden nye virkemidler i 2030 på 31 (30,6-31,3) mio. tons CO2ækv vil de tre reduktionsstier føre til reduktioner i 2030 på henholdsvis 6,7, 3,8 og 2,2 mio. tons CO2ækv.

I forhold til NGO-forslaget – hvor man i 2030 skal være nede på 21,1 mio. tons – så skal der strammes kraftigt op i både ETS og non-ETS sektorerne.

Med Energiaftalen og de planlagte reduktioner i non-ETS sektoren mangler der i 2030 en reduktion på 13,2- 17,7 mio. tons CO2ækv.

Energiaftalen mål skal skærpes og non-ETS sektorens udslip skal reduceres med mindst 50% i forhold til 2005 – uden fradrag af lulucf-kreditter og ETS-kvoter.

…

[1] ”Under fravær af nye tiltag forventes de samlede udledninger herefter at stige frem mod 2030 til 51-52 mio. ton svarende til en reduktion på 27-28 pct. ift. basisåret 1990. https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Analyser/basisfremskrivning_2018.pdf, side 51

[2] https://ens.dk/service/fremskrivninger-analyser-modeller/basisshyfremskrivninger

[3] https://efkm.dk/media/12200/handout_energiaftale_co2effekter.pdf 

[4] https://ens.dk/service/fremskrivninger-analyser-modeller/basisshyfremskrivninger

[5]Lars Chr. Lilleholts svar af 8. maj 2018 til Greenpeace, DN, WWF og Det Økologiske Råd: ”I lyset af, at Danmark har fået et af de højeste reduktionsmål i EU, er det efter regeringens opfattelse både rimeligt og fornuftigt, at vi benytter os af fleksibilitetsmekanismerne”.