Biodiversitet er en forudsætning for alt liv på jorden og er med til at skabe sunde økosystemer. De er med til at give os fødevarer, medicin, ren luft og vand og til at regulere vores klima og hjælpe os med at bremse natur og klimakatastrofer.
Men på grund af menneskelig aktivitet og vores udnyttelse og ødelæggelse af vores naturområder befinder vi os lige nu midt i en sjette masseudryddelse. Den seneste fandt sted for 65 millioner år siden, da dinosaurerne forsvandt. Den masseudryddelse vi står overfor nu kan have den konsekvens, at hele økosystemer, som vi mennesker og andre arter er afhængige af for vores overlevelse, går til grunde.
Masseuddøen – vores skæbne er afhængig af vores planet
Vi er i en planetarisk nødsituation. Ifølge en rapport fra IPBSES, FN´s videnskabelige panel for biodiversitet og økosystemer, er en million dyre- og plantearter i fare for at uddø. Og det går stærkt. Antallet af truede dyre- og plantearter er steget voldsomt de seneste 10 mio. år. Dyrearter uddør langt hurtigere, end hvad der er naturligt i disse år. I dag er udryddelsesraten 1.000 til 10.000 gange højere end den naturlige rate. Aldrig før i menneskets historie er antallet af arter forsvundet med en så stor hastighed som nu. Hvis vi ikke handler, kan det true alle levende ting på jorden, inklusiv os mennesker.
Snart vil fantastiske arter, der i årevis har levet på vores planet, blive reduceret til fortællinger fra fortiden, hvor vi stadig havde midlerne til at påvirke deres skæbne. Uden mangfoldigheden af levende organismer, der eksisterer i alle miljøer, både på land og i vand og de økologiske samspil, som organismerne indgår i, vil enorme økosystemer kollapse.
Polarræven er lige nu blandt truede dyrearter i Europa. Det skyldes blandt andet, at dens levesteder er ved at forsvinde, forurening, brug af forskellige pesticider, skovrydning, ubæredygtigt landbrug, destruktive fangstmetoder og klimaforandringer. Og klimaforandringerne omkring polerne, hvor polarræven lever, rammer hårdt.
Bevarelsen af biologisk mangfoldighed er en af vor tids største kriser, og verdens forskere er enige om, at vi stadig kan vende den negative tendens. Men for at lykkes skal vi skabe et bæredygtigt forhold til alt liv, som vi deler planeten med.
5 af de største trusler mod biodiversiteten
1. Ødelagte levesteder
Hovedårsagen bag det hurtige tab af arter skyldes ifølge IPBES-rapporten menneskelig aktivitet såsom arealanvendelse, skovrydning, forurening og menneskabte klimaforandringer.
Vi mennesker har ændret en stor del af Jordens naturlige miljø. Landbrug, skovbrug, minedrift på land og overfiskeri i havet har medvirket til at ca. 50% af Jordens naturlige økosystemer er blevet ødelagt i løbet af de seneste 50 år. Omkring 75% af landarealet er blevet omlagt til marker, dækket af beton, druknet i dæmninger eller påvirket på anden vis. Næsten 70% af havområder er blevet påvirket af dambrug, skibstrafik, undervandsminer eller andre projekter. Omkring 80 % af klodens vådområder er forsvundet siden 1700-tallet. Vi fortsætter med at rydde verdens skove i et alarmerende tempo og kun 3 % af verdens havområder er fri for menneskelig påvirkning
Der findes mange årsager til de mange ødelagte skovområder og levesteder. En af grundene kan kædes sammen med, at der i dag er en milliard kvæg, hvilket har ført til store konsekvenser, ikke mindst i Amazonas-regnskoven, der er hjemsted for 10% af verdens arter. Her antændes brande af farmere for at rydde natur med det formål at udvide deres kvægavl og for at skabe plads til en voksende sojaindustri. Sojaen bruges som dyrefoder og en stor del eksporteres til Europa. Det er områder, der er uerstattelige for de mennesker og dyr, der bor der, og afgørende i kampen mod klimakrisen.
2. Udnyttelse af arter gennem fiskeri, landbrug og skovbrug
Efterfulgt af ødelagte levesteder kommer skovhugst, høst, jagt og fiskeri. En øget efterspørgsel efter mad, energi og materialer resulterer i, at Jordens ressourcer nu er overudnyttede. I dag dækker landbruget omkring 38% af Jordens samlede landareal, og Danmark er den største kødproducent i verden per indbygger. Vi er også det land i EU med mindst beskyttet natur. Her er landbrugsindustrien en stor del af forklaringen. Kød- og landbrugsindustrien ødelægger vores naturområder til fordel for foderafgrøder.
3. Klimaforandringer
Ifølge den seneste klima-rapport fra FN anslås det, at vi mennesker har forårsaget en global opvarmning på 1,1°C, og med de nuværende politikker er vi godt på vej mod omkring 3°C. Inden for meget kort tid forventes unikke og truede økosystemer at være i høj risiko. Allerede ved 1,2°C kan vi forvente massiv trædødelighed, blegnede koralrev, store fald i dyre- og plantearter, der er afhængige af havis, samt massedød i forbindelse med hedebølger og meget mere. Ekstreme vejrfænomener som oversvømmelser, kraftig regn, brande, tørke m.m. er steget i løbet af de sidste 50 år og har allerede resulteret i negative indvirkninger på biodiversiteten. Blandt andet er 50% af koralbestanden nu truet, og det samme gælder andre følsomme økosystemer, som for eksempel Arktis.
4. Invasive arter
Klimaforandringer, øget handel, flere invasive haveplanter, skovbrugets plantning af fremmede træarter og udledning af ballastvand fra skibe er nogle af årsagerne til en øget forekomst af invasive arter, der udkonkurrerer naturligt forekommende arter. Det er et voksende problem blandt dyre- og plantearter, der risikerer at forstyrre mange økosystemer i Danmark såvel som i resten af verden.
5. Forurening
Forurening i jord, vand og luft er store drivkræfter for tabet af biodiversitet. Kvælstof er for eksempel en vigtig del af vores naturlige økosystemer, men når der frigives for meget kvælstof til miljøet gennem afbrænding af brændsler, rydning eller landbrug, har det en negativ effekt på klimaet og vores livsmiljø.
Vilde blomster, lav og svampe har for eksempel brug for en relativt næringsfattig jord for at trives, men da miljøer har fået et overskud af kvælstof, er disse områder blevet overtaget af kvælstofelskende planter som brændenælder, tidsler og vild kørvel.
Denne proces kaldes eutrofiering og forårsager en konkurrencemæssig effekt, hvor de planter, der ikke kan lide kvælstof, udkonkurreres af kvælstofelskende planter, og derfor er truede af udryddelse.
En anden voksende forurening er plastik, som nu truer mindst 267 arter i havene, og hvert år dræber tusindvis af havfugle, havskildpadder og en stor del af havets pattedyr, der sidder fast i eller indtager plastik, da de forveksler det med føde.
Greenpeace arbejder for at bevare den biologiske mangfoldighed
Klimakrisen og masseudryddelsen er tydelige tegn på, at Jorden kæmper for overlevelse, og verdens videnskabsmænd og forskere er enige om, at vores planet stadig kan reddes.
Greenpeace er en uafhængig organisation, der går fra ord til handling for at konfrontere og stoppe global miljøødelæggelse og fremdrive løsninger, der leder til en verden i fred og balance. Vi er rigtig mange mennesker verden over; forskere, frivillige og aktivister, der sammen kæmper for at skabe en bæredygtig fremtid.
Greenpeace undersøger, dokumenterer og afslører årsagerne bag ødelæggelse af klima og miljø, som fx Bolsonaros miljøfjendtlige politik i Brasilien, der ødelægger verdens største tropiske regnskov, og landbrugsindustriens udledninger af kvælstof, som ødelægger naturområder både på land og til vands herhjemme i Danmark.
Dette er blot nogle få eksempler, som er mulige takket være vores uafhængighed. Vi tager af princip ikke imod støtte fra myndigheder, virksomheder eller politiske partier – vores arbejde er primært finansieret af privatpersoner. Det betyder, at vi er frie til at konfrontere myndigheder og virksomheder, som er ansvarlige for miljø- og klimaødelæggelse og på den måde fremtvinge de løsninger, der er brug for. Sammen gør vi en forskel for vores sårbare planet.
Vil du være med til at gøre en indsats, der batter? Kæmp med os for en levende planet – bliv månedlig donor i dag!
Naturen og dens arter er i krise over hele Jorden – også i Danmark. Ifølge eksperter står vi over for den sjette og hidtil eneste menneskeskabte masseudryddelse.
