Hvis vi skal omstille væk fra fossile brændsler, som der stod i COP28-aftalen, må det allerførste skridt må være et stop for al ny olie- og gasjagt. Også i Danmark. Alligevel sidder Energistyrelsen lige nu og behandler en ansøgning om at åbne et kæmpestort olie- og gasfelt i Nordsøen.
En “a la carte menu”, som landene frit kan vælge fra. Sådan beskriver den saudiske energiminister COP28-resultatet. Omvendt mener vores egen Dan Jørgensen, at klimatopmødets beslutning om, at vi skal omstille væk fra fossile brændsler kun kan pege én vej: “Nu er det skrevet ind, hvilken retning verden skal bevæge sig. Det betyder, at alle fremtidige beslutninger i COP-regi tager udgangspunkt i det.”
Dan Jørgensen har ret: COP28-beslutningen om, at vi skal omstille væk fra fossile brændsler, er vildt vigtig. Hvis den altså bruges aktivt.
Hvad betyder COP28 i Danmark?
Intet enkelt klimatopmøde vil nogensinde bringe os i mål. Teksten har kun den værdi, som nationale politikere, borgere, aktivister, investorer, erhvervsledere og lovgivere giver den efterfølgende. Der er COP to uger om året. De resterende 50 er en kamp om at bruge også COP-beslutningerne til at presse på for hurtig handling. Derfor har vi brug for politikere, der oversætter slutteksternes per definition svage og vage formuleringer til konkret klimapolitik.
Hvad skal der så til for, at Dubai-aftalen får lige så stor, normsættende betydning som Parisaftalen og Kyotoprotokollen? Hvad skal der til for, at enigheden, om at vi skal “omstille væk fra fossile brændsler”, får større betydning, end “hvad juraen i aftalen forpligter landene til”? Hvad skal der til for, at aftalen vil “sætte retning”?
Første skridt er et stop for al ny olie- og gasjagt
Det er ret simpelt: Det absolut allerførste der skal til, må logisk set være et stop for al ny olie- og gasjagt. Også i Danmark. Vi kommer ingen steder, hvis vi ikke kan blive enige så langt. Jeg kan da heller ikke se, hvordan Dan Jørgensen og regeringens øvrige ministre overhovedet kan oversætte en “omstilling væk fra” på andre måder end med et øjeblikkeligt stop for alle nye tilladelser til at trække olie og gas op af den danske undergrund.
Alligevel sidder Energistyrelsen lige nu og behandler en ansøgning om at åbne et nyt og kæmpestort olie- og gasfelt i Nordsøen, Hejre-feltet. Fossilgiganten INEOS har søgt om lov til at starte produktion i Hejre-feltet i Nordsøen, hvorfra de forventer en produktion på 25.000 tønder olie om dagen.
Tilladelse til Hejre-feltet går uden om politikerne
Grunden til, at beslutningen ligger administrativt i Energistyrelsen og ikke politisk ved klimaminister Lars Aagaard, er alene den, at selve licensen til Hejre-feltet, er givet for mere end femogtyve år siden. Til trods for at feltet aldrig har været i produktion, og der immervæk er løbet meget olie under broen og lavet mange klimaaftaler, videnskabelige rapporter og udregninger af CO2-budgetter, siden da, så betragtes en tilladelse af uforståelige grunde altså stadig som en administrativ beslutning.
Men hvordan kan en tilladelse, som går direkte imod al klimavidenskab, direkte imod alt det Danmark kæmper for internationalt og direkte imod COP28-aftalen om at “omstille væk fra fossile brændsler”, som Dan Jørgensen kæmpede så hårdt for i Dubai, ikke skulle gennemgå en demokratisk behandling i folketinget?
Jeg både håber og tror, at Dan Jørgensen og de dygtige COP og BOGA-folk omkring ham synes, det er ret så ubelejligt, at Danmark nu er ved at give tilladelse til spritny fossil produktion. Men som global klimaminister vil han nok sende ansvaret for denne sag videre til sin kollega med det nationale ansvar for Nordsøen, Lars Aagaard. Dernæst vil de sandsynligvis begge mene, at det er helt fornuftigt og efter bogen, at ansvaret for denne ansøgning er uddelegeret til Energistyrelsen, og at INEOS er i sin fulde ret til at starte ny produktion i Hejre-feltet. Læs selv Undergrundsloven, Nordsøaftalen… de har jo licensen! Der er absolut intet, vi kan gøre.
Tag politisk ansvar, selv om det er bøvlet
Men jo, Dan Jørgensen og Lars Aagaard. Det er der faktisk. I er politikere, og jeres opgave er at lave politik. Selvfølgelig kan I tage det politiske ansvar for denne potentielle katastrofe, der både vil kompromittere vores globale arbejde for fossil udfasning og muligheden for at holde os indenfor CO2-budgettet.
Jeg siger ikke, det bliver nemt eller ubøvlet. Fossilindustrien har måske nogle kontraktlige argumenter for, at de har ret til at gå gå på jagt efter ny olie, selvom verden brænder. I har til gengæld både nationale og internationale klimaaftaler udover den moralske pligt til at stå imod deres krav i en situation, hvor den planlagte fossile produktion frem mod 2030 i forvejen er dobbelt så stor, som der er plads til, hvis vi skal nå 1,5 gradersmålet. I skal faktisk blot argumentere for, at denne sag har “væsentlig betydning” og dermed bør være politisk. Det er vel ikke så svært, når nu man faktisk er politiker og gerne vil være én, der tager ansvar?
Sådan bliver COP28 til konkret politik
I må tage beslutningsmagten tilbage fra Energistyrelsen og afvise denne ansøgning om ny fossil produktion i Nordsøen. Det er nemlig sådan, det ser ud, når man oversætter COP28-aftalen til reel politik. Lige præcis som du så fint foreslår, Dan Jørgensen.
COP-aftalen betyder helt konkret et stop for al ny oliejagt. Det er fuldstændig underordnet, hvornår en eller anden licens er givet. COP28-aftalen kan kun blive vigtig, hvis vi oversætter den til konkret politik. Ikke hvis vi som saudierne ser den som en “a la carte menu”, vi selv kan vælge frit fra.
