Her er syv positive nyheder for vores klima og miljø fra første del af 2024. Sammen med vores bidragydere, partnere, frivillige og andre klimaforkæmpere sikrer vi året rundt grønne fremskridt i Danmark og resten af verden!
Politisk opbakning til at beskytte Danmarks døde hav
I april begravede vi Vejle Fjord. Begivenheden var med til at sikre, at politikerne blev tvunget til at forholde sig til problemet med iltsvind og presse dem til at fremlægge en plan for at beskytte livet i Danmarks fjorde og hav, der gisper for at få luft og overleve. Årsagen til Vejle Fjords død er især den voldsomme udledning af kvælstof fra landbrugets gødning. 82 procent af udledningen til Vejle Fjord kommer ifølge Syddansk Universitet fra landbrugets kvælstof, der udvaskes fra markerne.
Brasilien: Vigtig kendelse mod Bolsonaros administration
I marts afgjorde Brasiliens højesteret, at Bolsonaros administration aktivt har fremmet massive krænkelser af miljømæssige og sociale rettigheder i Amazonas. Beslutningen er en vigtig sejr for det brasilianske civilsamfund, hvor Greenpeace har spillet en central rolle sammen med andre partnere i at opbygge og fremme denne sag i løbet af de seneste par år. Sagen drejede sig om afviklingen af socio-miljøpolitikker under Bolsonaro, og vi krævede hasteforanstaltninger for at imødegå den eskalerende miljøkrise. Højesterets beslutning pålægger, at klimamålene overholdes, samtidig med at der skal træffes tilstrækkelige og effektive foranstaltninger for at værne om miljøet og beskytte mod skovrydning.
Vi vandt klimasagen mod den norske stat
I januar vandt Greenpeace og Natur og Ungdom over staten på alle punkter i vores klimasag. Byretten i Oslo fældede en knusende dom, der erklærede oliefelterne Tyrving, Breidablikk og Yggdrasil ulovlige. Retten imødekom også anmodningen om et midlertidigt forbud mod, at staten kan give nye tilladelser til videreudvikling eller produktion på de tre felter. Sejren betyder, at de enorme mængder CO2 fra oliefelterne kan forblive sikkert under jorden.
Staten har dog anket dommen, og ankeretten har besluttet, at hovedkravet og forbuddet mod nye tilladelser skal behandles særskilt.
Kongeriget Danmark siger nej til dybhavsminedrift
Den eneste måde effektivt at beskytte havet mod minedrift på havbunden er gennem et forbud. Et decideret forbud fik vi ikke, men Kongeriget Danmark (Danmark, Færøerne og Grønland) har vedtaget et moratorium mod minedrift på havbunden, og dermed tilsluttet sig 32 lande, miljøbevægelsen, et samlet forskningsmiljø, virksomheder og kystsamfund, der er imod ødelæggende minedrift på havbunden. Det dybe hav gemmer på et skattekammer af biodiversitet og er hjemsted for enestående økosystemer. Det er også en vigtig allieret mod klimaforandringer. Sammen kan vi sørge for at få flere regeringer til at gå imod industrien.
Du kan læse mere om, hvorfor minedrift på havbunden er en dårlig idé i artiklen: Norge vil åbne for minedrift på dybhavsbunden i Arktis: Her er grundene til, at det er en dårlig idé.
Greenpeaces aktioner skabte debat om russisk skyggeflåde
En såkaldt russisk skyggeflåde af olietankere i tvivlsom tilstand sejler gennem dansk farvand. Skyggeflåden er eksploderet i omfang siden oliesanktionerne mod Rusland, og den er til stor fare for miljøet og er med til at betale for Putins krig i Ukraine. De snævre danske farvande er et knudepunkt for den russiske olieeksport, da en stor del af Ruslands olieeksport går gennem Østersøen. Aktivister fra Greenpeace sejlede ud i gummibåd til et tankskib i en fredelig protestaktion imod den intense trafik af russisk olie. Aktivisterne malede med kæmpe bogstaver ”OIL FUELS WAR – PEOPLE WANT PEACE” på siden af en 125 meter lang tanker. Der er nu stort pres på politikerne for at få stoppe skyggeflåden og beskyttet vores sårbare havnatur. Læs mere om, hvordan skyggeflåden truer det danske havmiljø her.
Godt nyt for ytringsfriheden i sag mod Greenpeace
Olie- og gasselskabet Total Energies lagde sag an mod Greenpeace i Frankrig, efter at vi havde offentliggjort en rapport om selskabets udledning af drivhusgasser. Samme dag som Total Energies fejrede sit 100 års jubilæum, tog domstolen i Paris Greenpeace’ side og afviste søgsmålet. Det er en stor sejr for ytringsfriheden, og det kan forhåbentlig fungere som et wake-up call til andre oliegiganter, der også bruger retssager til at forsøge at tie alle, der holder dem ansvarlige for deres bidrag til klimakrisen.Retssager som denne og sagen, som Shell har lagt an mod Greenpeace i Danmark, viser, hvor langt disse virksomheder vil gå for at fortsætte med at ødelægge planeten for profit.
Et historisk øjeblik for klimaretfærdighed
En forening af ældre kvinder fra Schweiz, også kendt som KlimaSeniorinnen, argumenterede for, at den schweiziske stats manglende klimaindsats er i konflikt med deres ret til livet og sundhed – især da ældre kvinder er mere sårbare over for hedebølger forårsaget af klimaforandringer.
Det er første gang, Europas højeste domstol, Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg, har set på menneskerettigheder i en klimasammenhæng, og det er første gang, den har afsagt en dom, hvori den fastslår, at manglende klimaindsats fra staternes side krænker menneskerettighederne. De schweiziske seniorkvinder vandt dermed en klimasejr, der bekræfter, at klimabeskyttelse er en menneskeret. Kendelsen er et historisk øjeblik for klimaretfærdighed globalt!
