I anledning af kvindernes internationale kampdag d. 8. marts vil vi benytte lejligheden til at gøre opmærksom på nogle af de kvinder, der var med til at stifte Greenpeace.
Sådan begyndte det hele
I løbet af nogle aftener i slutningen af 1960’erne – begyndelsen af 1970’erne sad en gruppe mennesker omkring et køkkenbord og diskuterede behovet for at modarbejde ødelæggelsen af naturen og truslen mod fred. Nogle af personerne gik ud i en båd for at stoppe atomprøvesprængninger, og det blev starten på Greenpeace. Selvom flere af dem, der tog initiativet, var kvinder, blev de kvindelige stiftere sjældent anerkendt for det vigtige arbejde, de gjorde i etableringen af organisationen, vores værdier, måder at arbejde på og kampagner. De mandlige kolleger var dem, der kom til at stå i rampelyset under interviews, i dokumentarer og under fotoshoots.
En dag om året er naturligvis ikke nok til at fremhæve de strukturelle problemer, som alle, der identificerer sig som andet end mænd, stadig står over for i dag. Men vi vil alligevel gerne benytte lejligheden til at give lidt ekstra anerkendelse og kærlighed til vores kvindelige stiftere.
Marie Bohlen (Nonnast): en af grundlæggerne af “Do not Make a Wave Committee”. Det var Marie, der kom med ideen om at sejle båden Phyllis Cormack ind i atomprøvesprængningszonen, hvilket blev startskuddet for organisationen. Marie skabte også Greenpeaces første logo.
Dorothy Metcalfe (Harris): var journalist og ansvarlig for at kommunikere til omverdenen, hvad der skete på Phyllis Cormacks tur til atomprøvesprængningszonen. Uden hendes indsats ville aktionen ikke have fået den opmærksomhed, den fik. Hun omdannede sit hjem til et studie, hvorfra hun sendte radioreportager fra skibet til verdens medier.
Zoe Hunter (Rahim): var medlem af den britiske nedrustningskampagne og organiserede sammen med Dorothy Stowe og Dorothy Metcalfe de to første Greenpeace-ekspeditioner. Zoe fortsatte sit arbejde for menneskerettigheder, bl.a. med Amnesty International i Canada.
Greenpeace for alle, i dag og i fremtiden
Meget har ændret sig siden Greenpeaces grundlæggelse. Kampen for ligestilling i samfundet og i klimabevægelsen har givet resultater. Greenpeace er en global organisation, og for os er retfærdighed, mangfoldighed og repræsentation et must for at skabe et grønt og fredeligt samfund inden for planetariske og sociale grænser.
Nutidens samfund er desværre langt fra ligeværdigt, og vi i miljøbevægelsen kæmper med de samme problemer som samfundet omkring os. Et eksempel på dette er, hvordan det ofte er unge kvinder, der driver forandringsarbejdet i skolerne, på sociale medier og som frivillige i klimabevægelsen. Samtidig er det som regel mænd, der har de besluttende poster i samfundet og i organisationer. Den danske miljøbevægelse består overvejende af den hvide middelklasse uden synlige funktionsvariationer. Det holder ikke. Miljøbevægelsen skal repræsentere alle grupper i samfundet, fordi de problemstillinger, vi arbejder med, påvirker os alle.
Vi ønsker, at alle, der kæmper for en grøn og fredelig planet, skal føle sig inkluderet, velkommen og accepteret, som de er hos os i Greenpeace. Alles indsigter, stemmer og handlinger er nødvendige, hvis vi skal lykkes med at møde vor tids største udfordringer og sikre en grøn og fredelig fremtid.
