Tag familien under armen med ud i Kulturnatten, når Greenpeace åbner dørene fredag den 14. oktober fra kl. 18 til 24.

Vi glæder os til at tage dig med på en rejse gennem Greenpeaces 50 år lange historie med aktivisme, hårdt arbejde og HÅB, og ikke mindst til masser af snak om, hvad vi gør NU.

Du kan også tilmelde til på vores Facebook event, som du endelig må dele med dine venner.

Vi lever i en vild tid, og det kan være let at miste modet, når vi følger issmeltning i Arktis, udtørrede floder og skove i brand. Men vi lever også i en tid, hvor vi kan gøre en stor forskel for at skabe en grøn fremtid.

På denne kulturnat kommer vi ikke uden om kriserne, men vi vil gerne finde håbet med jer! Derfor har vi givet vores kontor en kreativ overhaling for at give jer – børn, forældre, bedsteforældre – oplevelser, der kan inspirere til at gå ud i natten og møde morgendagen handlekraftige og med fornyet kampgejst.

© Jesper Edvardsen/Greenpeace

AKTIVITETER

Smag på fremtidens plantebaserede mad. Smag på den grønne mad, som Planteslagterne har kokkeret til aftenen. Den (måske) lækreste løsning på klimakrisen!

Find din indre aktivist. Vær med til workshop om aktivisme i vores warehouse, mal et banner i bannerværkstedet, eller se film og oplæg om civil ulydighed, og hvorfor klimaaktivismen i dag er vigtigere end nogensinde. Måske du får lyst til at blive Greenpeace-aktivist eller være med som en af de mange frivillige?

© Jonas Ahm/Greenpeace

Sådan skaber vi et grønt landbrug. Hør om, hvordan du kan tage KlimaUdfordringens 21 dage med plantebaseret mad. Hør om hvordan vi vandt over Danish Crowns greenwashing, om hvordan vi nu kæmper for at give liv Danmarks smukke kyster, der er ved at blive kval af landbrugets kvælstof.

Bliv klogere på, hvordan vi får klimaet og kloden i balance. Hør om, hvordan vi i foråret sejlede rundt i gummibåde i dansk farvand for at lægge os i vejen for enorme fragtskibe for at sætte en stopper for Putins olie. Og hør om, hvorfor vi nu kæmper for et forbud mod fossile reklamer, der holder gang i det høje forbrug af olie, kul og gas, vi må sige farvel til. Og så skal vi klimaquizze!

MEST FOR BØRN:

Spring ud som aktivistisk isbjørn, gris, grøntsag eller pingvin. Tag med børnene forbi vores store garderobe og prøv kostumerne, som aktivister har brugt i protester og aktioner. EMOJIS

Vi glæder os til at se jer!

PROGRAM

19:30 – 20:15 – Visning af dokumentarfilmen ØRKEN UNDER VANDET

Kom med under overfladen i Danmarks kystvande i denne æstetiske, foruroligende film om, hvordan havets liv presses af landbrugets store kødproduktion, 

21:00-21:30 – Visning af kortfilmen HERRELOGEN

Se Mikkel Boe Følsgaards satiriske kortfilm Herrelogen, der sætter kultur og mandestereoptyper omkring kødforbrug til debat. Et oplæg af Kristine Clement, leder af Greenpeaces landbrugs-, skov- og naturkampagner, følger.

22:00 – 22:30 – Hør, hvordan du kan blive frivillig i Greenpeace

Vores frivillige er involverede i flere forskellige slags opgaver som research, organisering af demonstrationer og oplæg samt civil ulydighed. Vil du høre mere om Greenpeace generelt, om vores kampagner, og om hvordan du kan være med til at gøre en forskel som frivillig? Så har du chancen her.

OBS: HUSK KULTURPAS