Krigen i Ukraine har mange ofre, også for naturen. Den store flod Dnipro er blevet en del af slagmarken, og det har skabt oversvømmelser og ødelæggelser. Greenpeace vil sammen med lokale kræfter kæmpe for at få floden i balance, så den igen kan blive en kilde til liv og spille en hovedrolle i landets opbygning efter krigen.
I sommeren 2023 indledte Greenpeace et helt nyt samarbejde med et forbund af 100 ukrainske fagfolk, der hedder Ro3Kvit, for at diskutere og lægge planer for en langvarig redningsindsats af Dnipro – den livsvigtige flod og hovedåre i det krigsplagede Ukraine.
Målet for arbejdet er ikke alene at styrke Dnipro-flodens naturliv. Greenpeace vil også være med til at arbejde for at forløse flodens potentiale til at blive en brik i genopbygningen af livet i regionerne omkring floden, der snor sig på tværs gennem Ukraine, Hviderusland og Rusland.
Den enorme flod er ikke bare vand, men betragtes som den “gyldne tråd” gennem landet og kilden til liv i Ukraine. Floden spiller en stor rolle i den lokale sammenhængskraft og er vigtig for vandforsyning, landbrug, industri, energi, turisme, mobilitet og spiller også en afgørende rolle for Ukraines kultur.
Krigen i Ukraine truer floden og dens biodiversitet
Floden er essentiel for Ukraine og et levested for en bred vifte af plankton, alger, over 60 fiskearter som gedde, karpe, sandart og stør – og så er den på ulykkelig vis også blevet et direkte mål for krigen i Ukraine. Med Rusland som nabo, er det ikke blot en potentiel trussel – russisk militær har allerede op til flere gange forvoldt skade på den livsvigtige flod.
Det mest voldsomme angreb ved floden skete i efteråret 2022, kort efter krigens udbrud, hvor styrker sprængte den gigantiske Nova Kakhovka-dæmning i stykker. Det fik vandmasser til at fosse ud, så landskaber og infrastruktur blev oversvømmet, og menneskeliv er gået tabt. Alt tyder på, at angrebet kom fra russisk side.
Ødelæggelsen af den 30-meter høje og 3,2 kilometer lange dæmning i det sydlige Ukraine har skabt store økonomiske omkostninger for Ukraine, og mange beboere er flygtet akut fra hus og hjem. Den ressourcestærke flod blev med krigens angreb pludselig til noget sårbart og truende.
I dag er Dnipr-floden blevet del af krigen – som en militær frontline, og de mange angreb fra den langvarige krig har indtil videre givet store miljøskader på floden.
Forureningen fra sprængstof og kemikalier gør, at biodiversiteten er presset, og ødelæggelsen af Nova Kahhovka-dæmningen blev udslagsgivende for, at Greenpeace og Ro3Kvit besluttede sig for at skride til handling og redde floden.
Flodens fremtid: Tre mulige scenarier for genopbygning
Det er ikke kun en nødvendighed for biodiversiteten og miljøet at genoprette den mægtige flod – det er også kritisk for Ukraines fremtid. Ro3kvit er en koalition af flere eksperter fra Ukraine og udlandet, der udvikler metoder til at genopbygge Ukraines byer og infrastruktur efter krigens ødelæggelser. Gruppen består primært af ukrainske specialister inden for bl.a. arkitektur, sociologi og bæredygtig udvikling. Greenpeace har bidraget med ekspertise inden for bæredygtig genopbygning, og sammen har koalitionen skabt løsninger for, hvordan flodens potentiale kan forløses, så flodens liv kan bringes tilbage.
Greenpeace har været med til at udvikle tre scenarier:
- Tilbage til 2021
Det første scenarie tager et blik på fortiden: Floden genopbygges, så den kan føres tilbage til den tilstand fra før 2021. Det vil sige, at broer og dæmninger, som er blevet ødelagt af angreb, skal restaureres. Derudover skal vandkvaliteten forbedres, kulturarven skal bevares, og flodens økologiske udvikling skal fremmes.
- Miljøvenligt redesign
Dette går hånd i hånd med bæredygtighed, og ødelagte og gamle dæmninger skal restaureres bæredygtigt. For eksempel, skal der findes nye løsninger omkring genopbygningen af Nova Kakhovka-dæmningen, og ved Anotonivska-broen er der behov for en ny vision for forbindelser, energi og økologi.
- Tilbage til naturen
Det tredje scenarie giver floden tilbage til naturen og vil forstærke flora og fauna. Det vil betyde, at små dæmninger og vandkraftværker skal fjernes, og for at opfange energien fra vandet, skal fossile energiressourcer erstattes med grønne. Da disse dæmninger og vandkraftværker kan forstyrre flodmiljøet, vil biodiversiteten blive forbedret, og det skal understøttes af nye naturparker og beskyttede vandområder. Dette giver også en bevarelse af kulturarven og styrker den kulturelle identitet og giver samtidig flere muligheder for turisme.
Ud af disse tre scenarier, ser det ud til, at det miljøvenlige redesign vil være det mest lovende for Ukraines og Dneipro-flodens fremtid. Scenarierne er dog ikke lavet til, at der kun vælges ét, det bliver sandsynligvis en blanding af dem alle. Det vil forbinde de bedste egenskaber fra hvert scenarie og sikre en bæredygtig fremtid for Dnipro-floden, og alle der er afhængige af den.
Et konkret eksempel på dette positive potentiale er udarbejdelsen af en energimodel for byen, Kremenchuk, en af de større byer langs Dnipr-floden. Denne model har allerede vist sig at kunne have stor potentiale i energibesparelse og for lokal produktion af solenergi til beboelsesområder i Ukraine.