SPOILERALERT: Denne artikel indeholder afsløringer om Rainbow Warrior-historien, der fortælles i dokumentarserien på DR. Stop derfor med at læse NU, hvis du ikke ønsker at kende til det, inden du ser dokumentaren.
Den 10. juli i 1985 lå Greenpeace-skibet Rainbow Warrior til i New Zealand i forbindelse med de fredelige protester mod Frankrigs atomprøvesprængninger i Stillehavet. Ingen ombord kunne vide, at denne dag ville blive historisk på den mest tragiske måde.
Her i havnebyen Auckland overskred den franske efterretnignstjeneste alle linjer og udførte et bombeattantat imod det ikoniske skib. Ombord var Greenpeace-fotografen Fernando Pereira, der blev dræbt og druknede, da skibet gik ned. Blandt besætningen var også den danske ingeniør og maskinist, Hanne Sørensen, der inden sejlturen til Stillehavet bidrog med at gøre Rainbow Warrior klar som sejlbåd.
DR viser historien om Greenpeace-skibet Rainbow Warrior og bombangrebet
Nu viser DR historien BBC-dokumentaren “Rainbow Warrior – mordet på Greenpeace-aktivisten” (“Murder in the Pacific”, 2023), om hvad der skete.
Du kan se dokumentaren på DR2, hvor tre afsnit sendes de kommende torsdage kl. 21:00. Alle tre afsnit er også tilgængelige allerede nu på DRTV.
Dokumentaren fortæller historien bag om den dødbringende operation, iværksat af den franske regering og landets efterretningstjeneste, og hvordan forbrydelsen blev oprullet.
Læs mere her om resten af Rainbow Warriors historie, og hvordan “regnbueskibet” – i nye versioner – også i Danmark har spillet hovedrolle i mange spektakulære aktioner, der har været med til at skabe sejre for miljøet og klimaet.
Hvordan sank Greenpeace-skibet Rainbow Warrior?
Den franske regering stod bag attentatet denne julidag i 1985, hvor der blev brugt undervandseksplosiver, i et forsøg på at stoppe protesterne mod Frankrigs atomprøvesprængninger på stillehavsøen Moruroa.
I forsøg på at sabotere Greenpeace-protesterne, placerede agenter fra den franske efterretningstjeneste to bomber under vandoverfladen på siden af skibet. Den første bombe sprængte et stort hul i skroget, og efter en hurtig evakuering tog dele af besætningen tilbage for at undersøge og dokumentere skaderne.
Den portugisiske fotograf Fernando Pereira fra Portugal var besætningsmedlem, og han var i det fatale øjeblik netop gået ned i skibet for at hente sit fotoudstyr, da den anden bombe detonerede. Fernando Pereira druknede, og fire minutter efter var Rainbow Warrior helt under vand. Familiefaren til to børn havde for nylig fejret sin 35 års fødselsdag.
I første omgang meldte den franske regering ud, at de ikke var involveret i angrebet, men benægtelserne blev hurtigt pillet fra hinanden i sagens granskning. Den franske premiereminister Laurent Fabius indrømmede senere, at regeringen havde givet ordre til efterretningstjenestens agenter om at gennemføre operationen.
Konsekvenserne af bombningnen af Rainbow Warrior
Historien om sænkningen af Rainbow Warrior spredte sig ikke med nutidens fart på sociale medier, men angrebet blev hurtigt en verdensnyhed, der blev mødt af stor fordømmelse. Anslaget lykkedes ikke med at stoppe protesterne mod de franske atomprøvesprængninger på Morura-atollen, der er del af øgruppen Fransk Polynesien.
Efter bombningen strømmede støtten derimod ind til Greenpeace fra befolkningen i New Zealand og globalt, så målet om at lukke ned for protesterne mod de kontroversielle atomprøvespræninger fik den modsatte modsatte effekt. Greenpeace genoptog protesterne mod prøvesprængninger, der efter 193 prøvesprægninger endte ved Morura i 1996. Et langt sejt træk!
Beviset var hermed ført til ende: ”You can’t sink a rainbow”.
Efter tabet af skibet, fik Greenpeace fik mulighed for at sejle sit andet store skib, The Greenpeace, til Morura for at lede an i protesterne.
I 1987 idømte en international domstol Frankrig til at betale 8,1 millioner dollars i erstatningskrav til Greenpeace og fotografens efterladte. De fleste af de involerede i bombningen forsvandt fra offentlighedens søgelys, og kun to agenter fra Frankrigs efterretningstjeneste er stillet til ansvar i retten. De to agenter Dominique Preieur og Alain Mafar blev idømt ti og syv års fængsel på en militærbasse i Fransk Polynesien, men de blev løsladt efter mindre end to år.
Hvor befinder Rainbow Warrior sig nu?
Efter bombningen blev skibsvraget, som Rainbow Warrior nu var blevet til, placeret på havbunden ved Matauri-bugten ved den nordlige New Zealand. Over årene har skibet fået et efterliv som tilflugtssted for dyrelivet i havet og som populært turistmål for dykkere.
Efter den tragiske begivenhed erstattede Greenpeace Rainbow Warrior med et nyt skib med samme navn. Ironisk nok blev det nye skib finansieret af de penge, som den franske regering måtte betale i kompensation.
Rainbow Warrior II, som blev det officielle navn, blev pensioneret efter 22 år i tjeneste som fredelig og insisterende spydspids arbejdet for en grønnere verden, med mange ikoniske aktioner og sejre for miljøet på CV’et.
Siden fulgte i 2011 en tredje version af Rainbow Warrior, der stadig er i aktion i dag.
Selvom den anden Rainbow Warrior blev ombygget, da Greenpeace købte skibet i 1989, så er det akutelle Rainbow Warrior III organisationens første skib specialbygget helt fra bunden til lige netop Greenpeaces formål – at sejle rundt i hele verden for at udføre fredelige protester til havs med alt, hvad det fører med sig af gummibåde og udstyr med sikkerheden i top.
Hvilke besøg har Rainbow Warrior haft i Danmark og hvilke resultater har det skabt?
Den tredje version af Rainbow Warrior har også haft en række besøg i Danmark som led i store aktioner, der har ført til grønne sejre og fremskridt for miljøet og klimaet.
I 2008 var Rainbow med i en aktion imod Enstedværket, et kulkraftværk i Aabenraa. Aktivisterne fra skibet forsøgte at klatre ombord på et langt skib, lastet med kul, hvilket ikke lykkedes, da kulskibets besætning brugte vandkanoner mod aktivisterne. Men det lykkedes senere at blokere en stor kran, der skulle losse kullet fra skibet og over til kraftværket. I dag er kraftværket revet ned og et lukket kapitel i dansk energipolitisk historie.
I 2009 lagde Rainbow Warrior til i København for at sætte fokus på akut handling under klimatopmødet COP15, der mildest talt mundede ud i en klimapolitisk maveplasker til stor skuffelse for verdenssamfundet.
I sommeren 2020 ankom Rainbow til gå i aktion imod olieproduktionen i Nordsøen.
Her svømmede fire aktivister fra skibet til en olieplatform for at gennemføre en spektakulær aktion, hvor de foldede en gigantisk banner ud på platformen for at sende et budskab om at stoppe jagten efter ny olie og gas i Nordsøen. Aktivisterne krævede, at politikerne satte en slutdato for den eksisterende produktion.
Billederne af de modige svømme- og klatreaktivister blev spredt og satte gang i debatten. Senere samme år fik Danmark en politisk aftale, der netop satte en stopper for nye tilladelse til at jage ny olie og gas i Nordsøen – og der kom omsider en slutdato for den eksisterende produktion i 2050.
Hvad laver Greenpeace og Rainbow Warrior i dag?
Greenpeace fortsætter selvfølgelig det dedikerede arbejde for en verden, hvor miljøet og klimaet kommer i balance. Den kamp haster, mens vi ser biodiversitets- og klimakrisen eskalere, og mange menneskers eksistens er truet. Vi fortsætter ufortrødent arbejdet til havs og på land for fuld kraft, med millioner af menenskers støtte i over 50 lande.
Her kan du læse mere om, hvordan Rainbow Warrior og de to andre skibe i organisationes flåde sejler forrest i den aktive kamp for at beskytte planeten.
Greenpeace arbejder hårdt på, at olie, kul og gas skal blive i jorden, og der skal fart på omstillingen til vind- og solenergi, ét område hvor Danmark har været med til at vise vej, i hele verden.
Sådan kan du støtte Greenpeace
Vi kæmper for at beskytte havene imod industrielt overfiskeri, for at stoppe skovrydning i blandt andet Amazonas-regnskove, og vi kæmper for at et grønt landbrug, der skruer ned for den store kødproduktion, der truer naturen og klimaet, til fordel for sunde, plantebaserede fødervarer til flere mennesker. Den kamp bruger vi også meget tid på i Danmark.
Her kan du læse mere om, hvad Greenpeace arbejder for.
Greenpeace er en uafhængig miljøorganisation og vores arbejde er alene finansieret af privatpersoner. Vi arbejder dagligt med at undersøge, dokumentere, afsløre og på fredelig vis konfrontere ødelæggelse af klima og miljø.
Du kan være med og støtte vores arbejde HER.
Greenpeace er verdens største uafhængige miljøorganisation og har i snart 50 år arbejdet for at give vores fantastiske planet en stemme. Vi accepterer hverken penge fra stater eller virksomheder, hvilket gør os i stand til at være en uafhængig stemme, der alene taler for miljøets interesser. Derfor er økonomiske bidrag fra mennesker som dig også helt uundværlige.
Kommentarer
Hvordan Jan man Andorra om at komme ombord på Rainbow warrior?