Staten trækker Greenpeace i retten for fire fredelige aktioner mod russisk olie i marts 2022. Forstå sagen, der både rejser spørgsmål om myndighedernes prioriteringer, når det gælder blokader af russisk olie, og om vores demokrati fortsat kan rumme fredelig civil ulydighed som protestform.
Opdatering: Sagen kunne ikke nås på en enkelt retsdag. Den genoptages derfor den 27. august.
Den 18. juni kl. 9:00 skal Greenpeace møde ved Retten i Svendborg i en sag, hvor myndighederne tager paragraffer i brug, der ikke tidligere har været anvendt i sager som denne, og som kan føre til en flerdobling af straffen for fredelig civil ulydighed.
Hvad går sagen ud på
Sagen udspringer af en række fredelige aktioner Greenpeace udførte tilbage i marts 2022, kun få uger efter at russiske bomber for første gang faldt over Ukraine. I sympati med den ukrainske befolkning, forsøgte aktivister over flere omgange at blokere for russiske olietankere på vej gennem dansk farvand med olie, der skulle sælges på verdensmarkedet og dermed skulle være med til at fylde den russiske krigskasse med valuta. Her to år efter har anklagemyndigheden, på baggrund af en politianmeldelse fra Søfartsstyrelsen, så valgt at trække Greenpeace i retten på grund af aktionerne.
“Det her er ikke alene et voldsomt angreb mod hele retten til fredelig protest, men også en helt absurd situation. For mens myndighederne bekæmper os i retten, sejler der dagligt adskillige tankere fra Putins rustne og lyssky skyggeflåde gennem de smalle danske stræder med sanktionsramt russisk olie. Olien finder stadig vej til danske forbrugere, og de nedslidte olietankere er mere end nogensinde en tikkende miljøbombe for vores havmiljø og kyststrækninger. Det virker ærlig talt som om, de danske myndigheder har lidt rod i deres prioriteter,” siger kampagnechef for Greenpeace Danmark, Sune Scheller om sagen.
Læs også: Skyggeflåde med russisk olie truer dansk havmiljø
Hvad skete der under aktionerne
Greenpeace som organisation står anklaget for fire fredelige aktioner, vi udførte mod russiske olietransporter i dansk farvand den 18., 19., 25. og 31. marts 2022. De tre første forhold handler om, at vi ved hjælp af svømmere, kajakker og i et enkelt tilfælde også det mindre sejlskib Tanker Tracker forsøgte at lægge os i vejen for flere gigantiske russiske olietankere, der passerede forbi i farvandet syd for Langeland på deres vej fra en russisk oliehavn, op gennem Storebælt og op forbi Skagen.
Med den fjerde aktion forsøgte aktivister at forhindre en omlastning af russisk olie mellem to tankskibe i Ålbæk Bugt lige sydøst for Skagen. Denne fredelige protest var med Greenpeace øjne den mest succesfulde. Med kajakker, svømmere og små gummibåde lykkedes det nemlig aktivisterne at blokere omlastningen af olie i mere end 24 timer, før politiet greb ind. Aktionen var med til at sætte spot på Danmarks medvirken til den russiske olieeksport, der fortsat medfinansierer den russiske krigsmaskine.
Hvad betyder det, at der inddrages en ny slags paragraf i sagen
Myndighederne vil have retten til at se det som en skærpende omstændighed, at der var tale om gentagne forseelser. Derudover kræver anklagemyndigheden oveni som noget nyt i den her slags sager, at der trækkes en paragraf ind fra straffeloven, § 81 nr. 1, der gør det til en skærpende omstændighed, at vi som organisation er tidligere dømt i andre lignende sager. Det kan betyde, at eventuelle bøder kan blive væsentligt større, hvilket vil få betydning for, om vi og andre organisationer fremover kan protestere fredeligt mod store multinationale olieselskaber, mod uretfærdighed og for mere klimahandling og mere biodiversitet.
“At bringe den paragraf i spil, kan set med vores øjne ikke tolkes som andet end et forsøg på helt at stoppe vores aktivisme ved at pålægge os nogle meget store bøder nu og i fremtiden. Det vidner om et stort demokratisk underskud, når et samfund fra magthavernes side ikke vil rumme fredelige protester. Det gælder især, når der er tale om protester mod eksistentielle trusler som klimakrisen, men i høj grad også når det gælder vores store afhængighed af russisk olie, der finansierer bomberegn over den ukrainske civilbefolkning. Det er helt ude af proportioner, så det bliver vi nødt til at kæmpe kraftigt imod,” siger Sune Scheller.
Hvor sikre var aktionerne
Forud for alle de fredelige protester, der indgår i sagen, var der lavet grundige risikoanalyser for at sikre både aktivister og den generelle søsikkerhed, ligesom Greenpeace også varslede både myndigheder og skibe forud. (En del af radiokommunikationen i forbindelse med aktionen ved Skagen kan høres her. Her beslutter olietankerens lods sig for at begynde påsejlingen igen, efter at skibet havde trukket sig i første omgang. Det til trods for, at han var fuldt vidende om, at der lå aktivister i vandet ved det andet tankskib.)
“Inden en aktion bruger vi altid lang tid på vores grundige risikoanalyser, der skal sikre, at vores protester er ansvarligt udført. Det gjorde vi selvfølgelig også her. Det gælder også for situationen i Ålbæk Bugt, hvor det ene tankskib begyndte at insistere på at sejle hen for at omlaste sin olie, selvom de vidste, at vi lå i vejen med svømmere, kajakker og små gummibåde. Sådan et scenarie ligger der også klare procedurer for,” siger Sune Scheller, der både førte den omtalte samtale med den danske lods, og også selv var en af de svømmere, der i en af de andre aktioner blev kastet i vandet foran et af tankskibene.
Hvordan er det gået i lignende retssager mod Greenpeace i andre lande
Aktionerne udført af Greenpeace Danmark i farvandet syd for Langeland og ud for Frederikshavn stod i 2022 langt fra alene. Fredelige protester mod import af russiske fossile brændsler fandt sted i mange europæiske lande, mens de folkevalgte vaklede i deres beslutsomhed. I både Storbritannien og Finland har aktionerne også efterfølgende ført til retssager.
I november 2022 blev ti Greenpeace-aktivister pure frifundet af en britisk domstol, efter de i maj ‘22 havde lænket sig til en anløbsbro, hvilket tvang en olietanker til at vende om. Her udtalte dommeren efterfølgende: “I mine øjne er det mere den russiske krig, som kan beskrives som terrorisme. Som jeg ser det, er det losningen af olie, der er den potentielle forbrydelse.”
Og i maj 2023 blev ni Greenpeace-aktivister ligeledes fritaget for straf ved en finsk domstol, efter de i april ‘22 havde forhindret et fragtskib i at losse sin last af russisk kul ved et kraftværk i Helsinki. Her lagde retten vægt på, at aktivisterne havde handlet ud fra en moralsk pligt, at protesten foregik fredeligt, og at skaden måtte anses som minimal. Aktivisternes klatreudstyr, som var blevet konfiskeret efter aktionen, blev endda dømt tilbageleveret.
Greenpeace kræver frifindelse
Greenpeace går også efter fuld frifindelse i denne sag. I aktionerne har vi benyttet vores ret til fredelig protest og retten til at ytre sig gennem demonstrationer. Det er rettigheder, der er sikret gennem Menneskerettighedskonventionens artikel 10 og 11.
“Vi mener ikke, at vi har gjort noget ulovligt. Der er tale om fredelige protester, der er udført for at gøre opmærksom på vigtige samfundsmæssige forhold. Derfor er det også helt uhørt, at anklageren kræver en flerdobling af bødestraffen. Skulle retten alligevel være enig med anklagemyndigheden i, at Greenpeace har overtrådt søfartsreglerne, så skal straffen under alle omstændigheder være proportional,” siger Sune Scheller.
Hvordan kan du hjælpe
Greenpeace er i disse år under angreb fra to sider. Både fra private multinationale olieselskaber som Shell og TotalEnergies, der tjener milliarder på at smadre vores klima, og som samtidig vælger at sagsøge os for astronomiske beløb, når vi protesterer mod deres klimaskadelige virksomhed. Og af uransagelige årsager nu også af staten, der også forsøger at stække vores muligheder for at aktionere. For nylig slog en FN-rapport fast, at statens undertrykkelse af miljøprotester og civil ulydighed er en stor trussel mod menneskerettigheder og demokrati. Her bliver Danmark nævnt flere steder for vores håndtering og kriminalisering af miljøaktivisme.
Læs også: Protest imod russisk olieskyggeflåde, der er en tikkende miljøbombe i dansk farvand
Men vi nægter at få mundkurv på. Vi vil fortsætte med at kæmpe for retten til fredelige protester som mulighed for at gøre opmærksom på uretfærdigheder og åbenlyse fejl og mangler i vores samfund. Og vi vil fortsætte med at vise solidaritet med Ukraine og kæmpe imod russisk olie i Danmark.
Hjælp Greenpeace med at forsvare retten til fredelig protest. Gå herind og se, hvad du kan gøre:
