Havet

Havet er i en nødtilstand. Fiskeri og råstofudvinding skader havbunden, miljøfarlige gifte og plastik forurener havet, udledning af kvælstof fra især landbruget fører til iltsvind, og klimaforandringer varmer havet op gør livet under vandoverfladen endnu mere såbart.

En pukkelhvadl, svømmer ud i horisonten
En ny udkægget skilpasse bliver fanget i et plastikkrus

Derfor er det et problem at havet lider

Vi mennesker belaster havet for meget. Både i Danmark og globalt. Konsekvenserne er udpinte fiskebestande, oprevet havbund, ødelagte og forurenede levesteder, mangel på ilt til dyre- og plantearter, at millioner af mennesker mister deres livsgrundlag, og at klimaforandringerne bliver endnu værre. Vores dårlige behandling af havet er et alvorligt problem, for havet spiller en afgørende rolle for jordkloden og alle os, der befinder sig på den.

Hvorfor har vi brug for havet?

  • 80 procent af alt liv på kloden findes i havet, og milliarder af dyr og planter og millionvis af mennesker er afhængige af havet som spisekammer.
  • Havet er verdens største CO2-lager og derfor en vigtig buffer i forhold til klimaforandringerne. Havet gemmer på 20 gange mere CO2 end landjorden og planterne her, og omkring en tredjedel af den CO2, der udledes af mennesker til atmosfæren, bliver opsuget af havet. Samtidig har havet optaget omkring 90 procent af den menneskeskabte overskudsvarme.
  • Havet producerer halvdelen af den ilt, vi indånder.
  • Havet har stor rekreativ værdi for lystfiskere, sejlere, børn og voksne, der bader, går ture ved kysterne og i det hele taget nyder at være tæt på havet.

Der er mange årsager til, at havet er presset. Nedenfor kan du læse nogle af de vigtigste.

Dansk havnatur bliver kvalt af forurening fra fodermarker

Kun 5 ud af 109 af Danmarks kystvande er i det, man kalder god økologisk tilstand, selvom EU’s vandrammedirektiv forpligter alle medlemslande til at opnå god tilstand senest i 2027.

Iltsvind opstår, når for eksempel kystområder får tilført en unaturlig stor mængde næringsstoffer som kvælstof og fosfor (eutrofiering). Det er især landbrugets produktion af foder til dyrehold, der er et problem. I konventionelt landbrug bruges der modsat økologisk landbrug kunstgødning for at få afgrøderne til at vokse. Gødningen indeholder store mængder kvælstof og fosfor, men det er ikke alle nærrigsstofferne, der bliver optaget i planterne. Når det regner, udvaskes overskuddet af kvælstof og fosfor fra jordene og ender i grundvandet, vandløb, fjorde og kystområder. Faktisk står landbruget for 70 procent af alle udledninger af kvælstof til vandløb og fjorde i Danmark.

Der bliver også udledt næringsstoffer fra overløb af urenset spildevand og dumpning af slam. Der er desværre stadig eksempler på, at myndigheder giver tilladelse til at dumpe slam i havet. F.eks. i Køge Bugt i forbindelse med byggeriet af Lynetteholmen i København.

Kvælstof og fosfor sætter gang i produktionen af planteplankton i vandsøjlen. Det gør vandet mere uklart, og mindre lys når derfor ned til havbunden og gør det mere vanskeligt for f.eks. vigtige undervandsplanter som ålegræs at vokse i dybden. Ålegræs er for havet, hvad skove er for landjorden, fordi planterne udgør frodige yngle- og gemmesteder for fisk og andre dyr i havet. Man kan også kalde ålegræs for fiskenes og havets børnehave. Mindre lys betyder mindre liv, for når de små fisk ikke har ålegræsset at gemme sig i, er der større risiko for, at de bliver spist, inden de når at vokse sig store og klar til at gyde. Det giver færre fisk på den lange bane, og det er skidt for både mennesker og andre dyr, hvor fisk er en vigtig fødekilde.

Ålegræs og flerårigt tang er også vigtige bølgebrydere. Færre planter på havbunden giver derfor dårligere kystbeskyttelse.

Odense fjord er et eksempel på de skader, som især iltsvind kan forvolde for ålegræsset. Her var 45 procent af fjordens bund dækket af ålegræs i 1960’erne. I dag er der kun tre procent tilbage.

Den øgede mængde planteplankton er dog ikke kun et problem i forhold til lysets mulighed for at nå bunden. Det er også et problem, fordi planteplankton kræver ilt, når det dør og synker til bunds, hvor det bliver nedbrudt af dyr og bakterier. Desuden kan planteplankton producere giftstoffer, der kan dræbe bunddyr og fisk, og som også kan føre til skaldyrsforgiftning for sæler, fugle og os mennesker.

Iltsvindet i danske vandområder er på et af de højeste niveauer i mere end 20 år.

Greenpeaceaktivist holder en prøve af Det Sydfynske Øhavs døde havbund

Fiskeri

Fiskeri stresser havet
Fiskeri påvirker havets netværk af fødekæder, også kaldet fødenettet. Det er naturligvis ikke ligegyldigt, hvor mange fisk og skaldyr, vi mennesker hiver op af havet, og hvilke redskaber, der bliver brugt.

For få fisk
En tredjedel af verdens fiskebestande er direkte overfisket. Det betyder, at vi fanger så mange fisk, at der ikke er nok tilbage i havet til, at de kan formere sig i tilstrækkelig grad til at kunne sikre en sund fiskebestand i fremtiden. Samlet set er 90 % af verdens fiskebestande enten overfisket, udryddet eller fuldt udnyttet. Betegnelsen fuldt udnyttet betyder, at der fiskes helt op til grænsen for, hvad der er muligt, inden bestanden er i fare for ikke at kunne reproducere sig selv.

Torsken i Østersøen er et eksempel på konsekvenserne af et for stort pres fra bl.a. fiskeri, men også Iltsvind og anden forurening. For få årtier tilbage var Østersøens torskebestande sunde. Nu er især den østlige bestand så lille, at EU’s fiskeriministre har måttet sætte erhvervsfiskeriet efter torsk i Østersøen næsten helt i stå, og selv lystfiskere må nøjes med at fange en enkelt torsk per dag for at give torsken fred og ro til at komme sig.

Havets bund bliver ødelagt
Bundtrawling og fiskeri med andre bundslæbende redskaber pløjer havbunden op i helt ned til 10 centimeters dybde, forstyrrer de dyr og planter, der lever der, og skader vigtige levesteder for havets beboere. Havet i Danmark rummer nogle af de mest bundtrawlede områder i verden. Ifølge Miljø- og Fødevareministeriet bliver 67 % af Østersøen og 85 % af Nordsøen fisket med bundslæbende redskaber mindst en gang om året.

Bundtrawling er desuden ofte forbundet med bifangst. Det betyder, at der kommer fiskearter i trawlet, som fiskeren egentlig ikke ønsker at fange, men som nettet ikke sorterer fra. Eksempelvis er fiskeri efter jomfruhummere ofte forbundet med bifangst af torsk, og det kan være et stort problem i f.eks. Østersøen eller Kattegat, hvor torsken har det historisk dårligt.

Spild af havets fisk
FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) har fundet ud af, at hele 35% af de fisk og skaldyr, der bliver hevet op af havet, søer og havbrug går til spilde eller forsvinder. Det er ikke bæredygtigt for vores havmiljø, der er i forvejen er hårdt presset af fiskeri, iltsvind, klimaforandringer, forurening mm. Desuden stiger presset på havet som spisekammer. I 2050 forventes forbruget af fisk og skaldyr at være fordoblet, fordi verdens befolkning vokser.

Ulovligt fiskeri
Ulovligt fiskeri udgør omkring en femtedel af den samlede fangst af fisk verden over. Det er en stor udfordring for havet men også for verdens fødevaresikkerhed og økonomi. Det gælder især i fattige lande, hvor fisk er afgørende for, at millioner af mennesker får dækket deres proteinbehov og ikke skal gå sultne i seng. Ulovligt fiskeri koster verden flere hundrede milliarder danske kroner i tabt indtægt hvert år.

Klimaforandringer stresser havet

De menneskeskabte klimaforandringer får havets temperatur til at stige. Verdenshavene er nu varmere end nogensinde før registreret, og i Danmark er temperaturen i havet steget med næsten 2 ºC i de seneste 40 år.

Et varmere hav sætter gang i en række negative dominoeffekter som øgede vandstande, mere ekstremt vejr f.eks. voldsomme regnskyl og cykloner, afsmeltning af havis, forsuring af havet og en alvorlig svækkelse af havets meget vigtige kulstofpumper.

Havets kulstofpumper bliver svagere:
Havets
kulstofpumper er en fælles betegnelse for den biologiske pumpe og den fysiske pumpe. Tilsammen sikrer de, at store mængder CO2 bliver transporteret fra atmosfæren og ned i havet, hvor det kan gemme sig i tusinde år. Det gør havet til verdens største kulstoflager.

Den biologiske pumpe fungerer ved hjælp af samspillet mellem havets dyr og planter. Om dagen optager planteplankton oppe ved havets overflade CO2 fra luften. Ved hjælp af solens lys omdanner planterne den CO2 til organisk kulstof og ilt. Ilten bruger vi mennesker bl.a. til at trække vejret, og kulstoffet bliver transporteret længere ned i havet af fisk og andre havdyr, som spiser planterne og udskiller kulstoffet i deres afføring. Afføringen falder ned til havets bund sammen med døde planter og dyr, og her bliver det kulstof, de indeholder, lagret.

Den fysiske pumpe spiller sammen med havstrømmene. Pumpen fungerer ved, at den ferske del af havets overflade fryser til is ved polerne og udskiller salt. Det tunge, saltholdige vand synker ned i havets dyb sammen med store mængder CO2, som vandet har optaget fra atmosfæren. Processen kaldes for dybvandsdannelse, og den er vigtig af flere årsager. Den ene årsag er, at den pumper CO2 fra atomosfæren og ned i havet, den anden er, at dybvandsdannelse er med til at drive de globale havstrømme, der sender koldt og varmt vand rundt i verdens havområder og påvirker klimaet.

Et varmere hav svækker både den biologiske og den fysiske pumpe. Når der ikke bliver dannet så meget is, og når isen smelter, bliver havets øverst vandlag mindre salt og mindre tungt og det får svært ved at synke til bunds. Desuden betyder forskellen i tungden mellem havets øverste lag og havets nedre lag, at vinde og havstrømme ikke kan mikse lagene så effektivt mere. Det betyder, at mindre næring fra havets dyb kommer op til overfladen, og produktionen af planter i de øverste lag af havet mindskes. Det svækker den biologiske pumpe. Hvis havets kulstofpumper går i stå, mister vi mennesker en vigtig buffer og medspiller i forhold til klimakrisen.

Havet bliver mere surt
Klimaforandringerne har også en negativ påvirkning på havets kalkbaserede organismer som f.eks. koralrev, muslinger, snegle og krebsdyr. Når de øgede mængder CO2 i atmosfæren blander sig med havet, dannes der kulsyre, og havet bliver mere surt. Et surt hav indeholder færre af de karbonater, som koralrev mm. har brug for, når de skal vokse, og de bliver derfor mindre og mere porøse og dårligere til at lagre kulstof. Et mere syrligt hav har også vist sig at reducere planktons evne til at vokse og lagre kulstof.

Hvis det ikke lykkedes for os mennesker at bremse udledningen af CO2, anslår forskere, at havet vil være fem gange så surt i 2100 som det er i dag. Konsekvenserne er endnu uvisse. Sidste gang havet var så syrligt er mere end 21 millioner år siden. I Danmark er vandet i havet blevet mere surt siden midten af 1980’erne.

Havet flyder over
Når klimaforandringerne gør havet varmere, stiger vandstanden. Dels fordi det varmere vand fylder mere, dels fordi gletsjere og indlandsis smelter. Ifølge forskere fra FN’s Klimapanel er havniveauet steget så hurtigt i 1900-tallet, at det slår alle foregående årtier i de seneste 3000 år.

I Parisaftalen fra 2015 blev verdens lande heldigvis enige om at begrænse stigningen i den globale gennemsnitstemperatur til 1.5°C eller så tæt på som muligt. For at det kan lykkedes, skal udledningen af drivhusgasser skæres voldsomt ned. Men selv hvis udledningen skulle ske at kommer tæt på nul i 2050, vil havet stadig stige i flere årtier derefter.
Inden udgangen af dette årti vil havniveauet med stor sandsynlighed være steget med en meter, og det vil påvirke mellem 200-630 millioner mennesker negativt. Det kan f.eks. være i form af oversvømmelser, der sender folk på flugt fra deres hjem osv.

Det betyder naturligvis ikke, at det hele kan være lige meget, men det betyder, at de forandringer, vi mennesker er årsag til, kan få langvarig betydning. Ikke kun de negative forandringer men også de positive.

Døde koreller

Miljøfarlige stoffer og Plastikforurening

Havet er forurenet med en lang række miljøfarlige stoffer, og mange af dem er svære at nedbryde. De hober sig op i alle slags dyr fra bunddyr som muslinger til fisk og især i de øverste led i fødekæden. Det kalder man for biomanificering, som betyder, at når for eksempel et mennesket, der har spist en rovfisk, som har spist en anden fisk, som før det har spist en musling eller lignende, ender med at indtage en stor mængde af den gift, som alle de andre dyr har indtaget undervejs.

Det er både stoffer, der er kræftfremkaldende, hormonforstyrrende eller som skader nervesystemet, lever og nyrer, og som findes overalt i verden. Også i Danmark og selv ved polerne. Der er lavet lovgivning om, hvor højt niveauet af dem må være i blandt andet havet. Desværre viser prøver dog ofte, at grænserne er overskredet – for eksempel langs danske kyster og farvande.

Dette er nogle af miljøgiftene

  • Kviksølv er fundet muslinger i meget store mængder flere steder i Danmark. De største koncentrationer finder man højest i fødekæden som hos rovfisk, fugle og mennesker. Kviksølv stammer blandt andet fra afbrænding af kul og kan skade nervesystemet allerede i fosterstadiet og være årsag til problemer med indlæring og udvikling. Brugen af stoffet er nu begrænset kraftigt i de fleste lande.
  • Bromerede flammehæmmere (PBDE) bliver brugt i computere, møbler, isoleringsskum, plastik i biler og mange andre steder. Stort set alle steder i havet i Danmark viser prøver fra fisk og bunddyr, at grænsen for PBDE er overskredet. Stoffet er mistænkt for at være hormonforstyrrende og skade fostre.
  • Flourstoffer som PFOS og PFAS finder vej ned gennem jordlagene til vores grundvand, til søer, åer og havet over hele verden. Flourstoffer bruges til at gøre tøj og indpakning til mad fedtafvisende. De værste flourstoffer kan skade fertiliteten, immunforsvaret og være kræftfremkaldende ud over at forurene naturen.
  • Dioxin er et af de mest giftige stoffer, som mennesket har skabt. Det findes i havene over hele verden, er kræftfremkaldende og ophober det sig i mennesker og dyr i lang tid. Dioxin kommer især fra affaldsforbrænding, der dog i dag udleder små mængder på grund af strammere krav. Derudover er ildebrænde og brændeovne også kilder til dioxin.
  • TBT blev brugt i skibsmaling frem til 2006. TBT er svært nedbrydeligt, giftligt for havets dyr og har for eksempel ført til kønsændringer hos havsnegle ved Antarktis.

Plastikforurening

Plastikforureningen på kloden er tidoblet siden 1980, og i løbet af de næste 20 år vil produktionen af plastik sandsynligvis være dobbelt så stor som i dag. Hvert år ender 8 millioner tons plastik i havet, som menes at taget livet af helt op mod en million havdyr og fugle årligt. Det anslås, at man kan finde plastik i maven på mere end halvdelen af verdens havskildpadder og 90 procent af alle havfugle, men også mange andre af havets beboere som for eksempel hvaler og delfiner.

Sådan hjælper Greenpeace havet

Havet er et sirligt indrettet system, der består af mange dele, som er afhængige af hinanden, og som påvirker hinanden. Når vi mennesker forstyrrer balancen i havet, sætter vi gang i en proces, der kan være svær at overskue de fulde konsekvenser af, netop fordi det hele hænger så uløseligt sammen.

Greenpeace arbejder for beskyttelse af havet både i Danmark og uden for landegrænserne i det man kalder verdenshavet, som igen ejer. Det gør vi gennem aktioner, debatter, kampagner bl.a. ved hjælp af vores skibe, informationsdeling, kontakt med politikere og deltagelse i internationale konferencer. Vi har gennemført en lang række ekspeditioner med vores skibe til f.eks. Antarktis for at sætte fokus på og undersøge presset mod havet ofte i samarbejde med forskere.

• Havtraktat: Havet har brug for, at alle verdens lande står sammen, for havet kender ikke grænser, og det gør konsekvenserne af menneskets pres heller ikke. Derfor er en global FN havtraktat vigtig og den er verdens lande ved at udforme. Forskere over hele verden er enige om, at mindst 30 % af verdenshavene skal beskyttes inden 2030. 10% af verdenshavet skal være såkaldte fuldt beskyttede områder, hvor der ikke må forekomme menneskelig aktivitet. Det mål arbejder Greenpeace også for i samarbejde med andre organisationer.

• Rigtig beskyttelse de rette steder: Havet skal beskyttes, hvor det er mest sårbart og trænger mest, Ikke der, hvor det er mindst besværligt for os mennesker og vores industrielle aktiviteter. Vi har analyseret hvilke områder, der bør beskyttes, samtidig med at der er områder, hvor industriel aktivitetet kan opretholdes.

• Bæredygig udnyttelse i resten af havet: Den måde, vi mennesker udnytter havet på f.eks. når vi udvinder råstoffer eller fisker, skal mere bæredygtigt. Derfor bakker vi op om en omstilling til naturskånsomt fiskeri både i Danmark og globalt. Bundslæbende redskaber skal begrænses f.eks. ved at oprette trawlfrie zoner, som det f.eks. er sket i Lillebælt, Storebælt, Smålandsfarvandet, Langelandsbælt og Sydfynske Øhav samt størstedelen af Øresund.

• Danmark skal leve op til EU’s vandrammedirektiv og kravet om god økologisk tilstand senest i 2027. Vi arbejder for at halvere antallet af landbrugsdyr i Danmark frem til 2030 – og på længere sigt reducere produktionen af kød og mælk endnu mere. På den måde kan vi sikre, at vi får nedbragt udledningen af kvælstof og fosfor, der får havet til at gispe pga. Iltsvind.

• Udfasning af fossile brændstoffer: Vi arbejder for, at verdens lande udbygger vedvarende energikilder, så de kan erstatte fossile brændstoffer. Bremsen skal slås i for opvarmningen af kloden.

• Plastikforureningen skal reduceres ikke mindst engansplastik. Greenpeace har bl.a. arbejdet for en global plastikaftale, og den er FN-landene nu også blevet enige om at indføre.

billede af projektion på Broklyn brdige i New York med teksten "Strong Ocean Treaty Now!"

Lær mere om dette emne

Udforsk andre emner