Ramadan: En tid til at genoprette forbindelsen til miljøet og vores eneste planet og til at kæmpe for klimaretfærdighed

Vi mener, at den hellige måned er tiden, hvor du kan genoprette forbindelsen til miljøet og styrke kampen for at beskytte vores eneste planet samtidig med at kæmpe for klimaretfærdighed. Vidste du, at de lande, der lider de største klimakonsekvenser, er de mere sårbare lande, selvom de har bidraget mindst til dem? Og at kvinder og børn er blandt de mest udsatte mennesker? Hjælp os med at kræve klimaretfærdighed her.

Hvordan kan du ellers gøre en indsats denne ramadan?

Ramadanen er en god anledning til at undersøge og analysere vores forbrugeradfærd – på individplan såvel som på samfundsniveau. Vores handlinger og forbrug påvirker naturen, miljøet og vores planet. Derfor har Greenpeace sammensat en grøn guide til en bæredygtig ramadan, som vi håber kan inspirere dig i den hellige måned. Guiden er fuld af enkle grønne tips til en mere bæredygtig ramadan. Du kan finde guiden her.

Vi vil gerne opfordre alle, der fejrer ramadan til at bruge den hellige måned til at genoverveje sine forbrugsmønstre og vaner. Ramadan er en oplagt mulighed for at minde os om vores fælles ansvar for at beskytte vores kære planet og byde nye vaner velkommen. Et overskueligt sted at starte kan være gennem din kost. 

Ikke alene er en plantebaseret kost lækker, det er også en af de nemmeste og billigste måder at beskytte vores klima på. En plantebaseret kost kan reducere mængden af jord, der er nødvendig for at brødføde verden, og halvere de drivhusgasser og anden forurening, der er forårsaget af fødevareproduktion. Kort sagt kan du via din kost stoppe skovrydning, spare vand, frigive jord og meget mere. 

Lækre klimavenlige opskrifter til en grønnere ramadan måned.

Den hellige fastemåned ramadan er lige rundt om hjørnet. En tid som symboliserer fællesskab, gavmildhed, refleksion, velgørenhed og mad. Ramadan kan derfor være en god anledning til en mindre materialistisk livsstil og til at indføre nye vaner.

Et nemt og lækkert sted du kan starte er via din kost. En plantebaseret kost belaster nemlig klimaet langt mindre sammenlignet med kød og mejeriprodukter. Fx kan vi frigive mere plads til natur og dermed reducere CO2-udledninger fra landbruget ved at dyrke korn og grøntsager frem for at avle dyr. Hvis du er frisk på at gå all in på det veganske, kan du prøve en helt vegansk ramadan, men du kan også  starte med at indføre kødfri dage. En kødfri dag eller to tæller i det store billede. Vi samlet nogle af vores favorit veganske opskrifter, som vi håber kan inspirere til nogle lækre og plantebaserede retter denne ramadan. 

Prøv for eksempel Banus version af fyldte auberginer, eller tyrkisk pide. Nu i veganske versioner.

Greenpeace Danmark

Tyrkisk pide

Opskrift på tyrkisk pide med spinat og vegansk feta.
Pide kaldes også for tyrkisk pizza. Den er mange hundrede år gammel.

Læs opskriften her

Grøntsagsfyldte auberginer

En tyrkisk inspireret aubergineret med grøntsager og tomater – perfekt som en sommer forret, frokost eller som tilbehør til aftensmad.

Læs opskriften her

Eller prøv Mehwish mors veganske opskrifter på Bhindi Masala og pakora fra det indiske køkken.

Greenpeace Danmark

Vegansk Pakora

Pakora er street food, der sælges på ethvert gadehjørne i Indien og Pakistan.

Læs opskriften her

Bhindi masala / okra

Bhindi Masala

Okra er en slags asiatisk mix af peberfrugt og agurk, der han en lidt bitter smag og gode egenskaber i en sauce.

Læs opskriften her

Sammen kan vi kæmpe for en klimaretfærdighed verden over

Verden over fejres ramadan af millioner af mennesker, der er blevet hårdt ramt af klimakrisen. Mange lever under ringe vilkår med mad- og vandmangel.
Og er drevet på flugt, har mistet deres hjem og ejendele, familiemedlemmer og levebrød som et direkte resultat af klimaforandringer.