Natur

Biodiversitet er variationen af dyr og planter i naturen. Arter forsvinder i dag over hele jorden, og tabet af biodiversitet er en af nutidens største kriser.

Red naturen
Billede af en lille mamorset abe, der sidder på en stamme i regnskoven

Problemet

•

Hvad vi gør

•

Hvad kan du gøre

•

Seneste nyt

•

Udgivelser

•

Tips

1.000.000

arter er i fare for at uddø ifølge FN

17 %

af Amazonasregnskoven er blevet ryddet i de seneste 40 år

51 %

af biodiversiteten i Danmark er i tilbagegang

Hvorfor er tab af biodiversitet et problem?

Tabet af biodiversitet har både store konsekvenser for naturen og for os mennesker. I naturen er en rig biodiversitet lig med nyt liv. For eksempel har forskellige planter brug for forskellige insekter til at bestøve dem. Vi mennesker er afhængige af, at naturen trives, idet en mangfoldighed af arter sikrer frisk luft, rent vand og en nærringsrig jord. Sidst men ikke mindst er variationen af økosystemer og arter nødvendig for, at klimaforandringer og naturkatastrofer ikke eskalerer.

Den største trussel mod biodiversiteten er mennesket. Store industrier som fiskeri, minedrift og landbrug tager plads fra vilde dyr og planter og skader i nogle tilfælde naturen direkte med sine metoder. Det kan for eksempel være brug af skadelige fiskeriredskaber som bundtrawl, eller når landbruget forurener med gødning eller kemikalier.

Beskyt danske natur

Læs mere om emnet

Bi i en gul blomst. Bier er vigtige for bestøvning af planter og del af vores biodiversitet, men er hårdt presset af fx brugen af pesticider i landbruget
Bees sitting on blossoms. Bienen auf Blueten im Botanischen Garten Hamburg Wandsbek.
Biodiversitet
Skov set oppefra hvor der stadig er træer på den højre side, mens den venstre side er fældet.
An area of forest in southern Finland which was logged by UPM, a Finnish forest industry company, in 2018 and later burned. Every year thousands of square kilometres of forests are fragmented, degraded or destroyed. The logging rates in Finland are on the rise as new pulp mills are being built.
Skov
Farverigt og tropisk koralrev med mange forskellige fisk
Schooling fish swim over a coral reef. Once having the highest income per capita in the Pacific, Nauru’s economy and environment collapsed after decades of phosphate mining had been depleted. With virtually nothing more to trade, the island nation is staking its hopes on protection of fisheries in its waters and the nearby international waters.
Hav
Danmarkskort i grafik lagt oven på et satellitbillede af landbrugsland
I kommuner over hele landet plages naboer af gener fra svinefabrikkerne. © Greenpeace
Dansk natur
Mange hænder med budskaber for bedre klima skrevet med tusch.
Greenpeace volunteers organize the Make Smthng Day as a day of workshops, talks and work stations with a focus on swapping, upcycling, making, DIY (Do it yourself), veganism and minimalism. Here they organize screen printing, repair stations with sewing machines and make bracelets and lanterns. The MAKE SMTHNG Week is a worldwide initiative by Greenpeace about taking action to minimize consume – instead of buying: make something! Greenpeace Ehrenamtliche gestalten einen kreativen Ort rund um das Thema Nachhaltigkeit , alternativer Konsum und Selbermachen (DIY – Do it yourself). Hier mit Sioebdruck, Reparaturstationen mit Nähmaschinen, sie basteln Armbänder und Windlichter. Die “Make Smthng Week” wird international von Greenpeace-Ehrenamtlichen veranstaltet, um in der Vorweihnachtszeit und rund um den “Black Friday” auf Konsumalternativen aufmerksam zu machen.
Bæredygtigt forbrug

Hvordan kan vi redde arterne?

De vigtigste ting, vi kan gøre for at stoppe den naturkrise, vi befinder os i, er at give plads tilbage til den vilde natur og stoppe med at forurene den.

I Danmark arbejder Greenpeace især for, at landbruget skal omstilles til en grønnere og mindre belastende produktion. Det kræver først og fremmest, at vi producerer langt færre landbrugsdyr og begynder at dyrke flere plantebaserede fødevarer og økologi.

Produktionen af foder til verdens mange landbrugsdyr fylder nemlig enormt meget. Og vi vil kunne brødføde langt flere mennesker i verden på mindre plads, hvis vi dyrker korn og grøntsager til mennesker på vores marker i stedet for til dyr.

I Danmark bruger vi for eksempel halvdelen af vores landareal – og 80 procent af af det samlede landbrugsareal – på at dyrke foder til især køer og svin. Og oveni det importerer Danmark hvert år sojafoder, der optager et område i Sydamerika, der er større end Sjælland.

Fordi det kræver så meget mere plads, at dyrke foder end planteføde til mennesker, vil et mindre animalsk landbrug også betyde, at vi vil forurene naturen mindre med skadelige stoffer fra gødning og sprøjtegifte.

Markant færre køer og svin i Danmark og resten af verden er derfor en vigtig del af opskriften på at give liv og plads tilbage til den vilde natur.

Vær med
Billede af bi, der suger nektar af gul blomst

Udgivelser

Et større videnskabeligt værk, der fx redegør for en kampagnes grundlag og udgangspunkt. Rapporter, udgivelser, breve, høringsvar og andre arbejds- og baggrundsdokumenter, som vi bruger i vores arbejde. De indeholder som regel mere specifik information om et enkelt emne. Nogle af dokumenter er udarbejdet i samarbejde med andre organisationer eller eksperter.

Prev
Next

Tips

Vi kan alle tippe hinanden og sammen blive bedre til at træffe de grønne valg. Læs en række artikler om bæredygtighed i hverdagen og få masser af grønne tips, opskrifter og grønne guides til inspiration.

Prev
Next

Udforsk andre emner

En mand bærer resterne af sit hjem på skulderen, efter en ekstremt vejr har hærget Filippinerne.
A man carries what was left recovered from his landslide devastated house in a relocation village in Barangay Kusiong, Datu Odin Sinsuat, Maguindanao after Typhoon Paeng hit their community.
Klimaforandringer
Svin bag tremmer i en stald.
Landbrug
Vi arbejder med