Kødproduktionen i dansk landbrug presser naturen

Danmark er den største kødproducent i verden per indbygger. Vi er også det land i EU med mindst beskyttet natur, og her er landbruget en stor del af forklaringen. Ved at skrue ned for kødet kan vi passe på naturen, havmiljøet og klimaet.

Billede af køer i stald
Billede af marker og tør jord så langt øjet rækker

Hvad er problemet med Danmarks store kødproduktion?

Vi hører ofte, at Danmark er et foregangsland og verdensmestre i grøn produktion af fødevarer. Men det er langt fra sandt. Danmarks omfattende mælke- og kødproduktion har store konsekvenser for klimaet, biodiversiteten, havmiljøet og dyrevelfærden.

Vi kan begynde med noget, der er sandt. Dansk landbrug skiller sig ud med flere rekorder. Danmark er verdensmester i at dyrke fødevarer, der ikke er bæredygtige.

Her er et par eksempler
Danmark er verdens største producent af kød per capita. Hvert år slagter eller eksporterer Danmark svimlende 200 millioner svin, kvæg og fjerkræ. Vi er sammen med Bangladesh også det mest opdyrkede land i verden. Samtidig skraber vi bunden i EU som landet med mindst beskyttet natur.

Disse triste rekorder skal vi gøre noget ved.

Det kræver akut politisk regulering og handling at få kødproduktionen på slankekur. Vi skal skrue op for plantebaserede fødevarer, der passer på klimaet, giver plads til naturen og biodiversitet og kan brødføde flere mennesker i verden.

Her er fem grunde til, at vi skal have mindre kød og mælk og mere grønt på menuen

1. Klimaet
Landbrugets animalske produktion står for knap en tredjedel af Danmarks samlede drivhusgasudledninger. Med det massive output fra Danmarks kødfabrikker kommer vi ikke uden om markant at sænke antallet af landbrugsdyr for at nå målet om 70 procents reduktion af Danmarks drivhusgasser. Greenpeace opfordrer til, at vi mindst halverer antallet af køer og svin i 2030.

2. Naturen og biodiversiteten
Det har sin pris at bruge halvdelen af Danmark til at dyrke foder til landbrugsdyr. En femtedel af vilde dyr, planter og svampe er udryddelsestruede eller allerede uddøde. Biodiversitetsrådets rapport satte i 2022 en tyk streg under, at biodiversiteten er i krise. Kun 2,3 procent af Danmarks natur er beskyttet, så vi er milevidt fra EU’s samlede mål om 30 procents beskyttelse af naturen, heraf 10 procent strengt beskyttet.

3. Havmiljøet
Også til havs gisper naturen. 70 procent af de landbasered udledninger af kvælstof kommer fra landbrugets gødning af marker, og det har har skabt fiskedød og ørkener under vandet langs de danske kyster. Kvælstofforureningen giver årligt tilbagevendende iltsvind, hvor vandet bliver uklart, og fisk og bundplanter kvæles af mangel på ilt og sollys. Kun fem ud af landets 109 kystområder er i god miljøtilstand. Danmark er langt fra at kunne leve op til forpligtelsen i EU’s vandrammedirektiv om at sikre et godt vandmiljø i 2027. Læs mere om naturens nødtilstand og vær med til at komme den til unsætning.

4. Dyrevelfærden
1200 pattegrise “destrueres” i dansk svineindustri – i timen! Når i alt 29.514 pattegrise i snit dør for hvert døgn (2022) er det en konsekvens af en intensiv stordrift, hvor næsten hver fjerde gris fødes død eller dør kort tid efter. Grisene er skravlede. Greenpeace arbejder for at få landbruget i balance med naturen igen. Pattegrisdødeligheden er symptom på en syg og alt for stor produktion, hvor fokus er på mere effektivitet, intensitet, større drift på mindre plads – fremfor på kvalitet, dyreetik og samfundsansvar.

5. Fødevareforsyning
76 procent af Danmarks kornhøst som foder til landbrugsdyr. Kalorier og proteiner går tabt på kornets vej gennem dyrenes maver. Hvis Danmark halverede antallet af landbrugsdyr, kunne vi brødføde op til 17,5 millioner flere mennesker – altså, hvis arealerne, der i dag bruges til at dyrke foder, i stedet blev brugt til korn til mennesker.

Læs mere om, hvorfor Greenpeace kæmper for en grøn fødevareforsyning, der kan brødføde flere mennesker.

Luftfptp af Nordjylland dækket af marker
Reklamebillede til filmen Ørken under vandet

Se vores dokumentarfilm “Ørken under vandet”

Vores dokumentarfilm Ørken under vandet giver et unikt indblik i, hvordan livet ved de danske kyster er under pres. Kvælstof fra landbruget siver ud i vandløb og ender i havmiljøet, hvor den har skabt ørkener under vandet.

Hvad gør Greenpeace for at få en mindre kødproduktion?

Greenpeace arbejder for at omstille landbruget og vores spisevaner til mindre kød og mælk, flere plantebaserede fødevarer til mennesker og mere økologi.

I stedet for at fortsætte med storproduktionen af kød, skal dygtige danske landmænd i samarbejde med fødevarevirksomheder udvikle teknologier, dyrkningsmetoder og sorter til plantebaseret mad. Her ligger fremtiden for dansk landbrug.

I dag bruger Danmark vi 80 procent af vores landbrugsjorde til at lave foder til især køer og svin, og oveni det importerer vi sojafoder fra et område større end Sjælland i særligt Brasilien og Argentina.

Greenpeace arbejder for mindst en halvering af køer og svin i 2030. For at vi kan vende den onde spiral med efterspørgslen på soja, der fører til skovrydning og klimapres, må vi sætte ind ved problemets rod: de alt for mange landbrugsdyr.

Greenpeace har lavet en gennemregnet analyse, der viser, hvordan især en halvering af køer og svin i 2030, samt bl.a. udtag af lavbundsjorde, omlægning til mere skov og natur er landbrugets afgørende veje til 70-procentsmålet. Økonomieksperter fra Den Internationale Valutafond anbefaler ligeledes Danmark at halvere antallet af landbrugsdyr for at indfri målet i 2030.

Billeder af grise i en stald

Sådan går Danmark fra være verdensmester i svin til verdensmester i plantebaseret mad

Greenpeace har sammen med fem andre organisationer udgivet Visionsrapporten fra foder til føde med 18 forslag til at omstille dansk landbrug. Der venter et stort planteeventyr for dansk landbrug og fødevarevirksomheder, hvis vi rykker nu.

Markedet for plantebaserede kød- og mælkealternativer vokser markant i disse år. Ikke bare i Danmark, men internationalt. I 2025 forventes de plantebaserede produkter at udgøre 8 procent af det samlede marked for henholdsvis kød og mælk herhjemme.

Med rapporten foreslår Greenpeace blandt andet, at landmænd får adgang til rådgivning og uddannelse i at producere og afsætte planter til menneskemad, at statsfinansieret landbrugsforskning omprioriteres fra landbrugsdyr til planteproteiner. Endelig må der vedtages en målsætning om at sænke den animalske produktion.

På sporet af landbrugets løsninger

I dette tema kan du dykke ned i nogle historier, der viser nogle bud på, hvordan landbruget kan blive en positiv medspiller i kampen for at bremse klima- og biodiversitetskrisen.

På sporet af landbrugets løsninger

Lær mere om dette emne

Udforsk andre emner