MY Arctic Sunrise at Bear Island in Norway. © Mitja  Kobal / Greenpeace
© Mitja Kobal / Greenpeace

Har du lyst til at arbejde i et internationalt miljø for en grønnere fremtid og en renere planet? Vær med til at skrive historie!

Greenpeace søger en kreativ og resultatdreven fundraiser, der brænder for kommunikation, indsamling og relationsopbygning, til et vikariat på vores kontor i København.

Stillingen er et vikariat med start d. 1. februar 2021 (eller efter aftale), og det løber til d. 1. oktober 2021, med mulighed for forlængelse.  Der er tale om en fuldtidsstilling.

Vores arbejde finansieres 100% af privatpersoner, derfor er god og effektiv kommunikationen til vores støttemedlemmer afgørende for os.

Du vil komme til at arbejde med kommunikation til vores eksisterende støttemedlemmer via traditionelle og digitale kanaler med fokus på at opbygge langsigtede relationer og skaffe ekstra bidrag til vores arbejde. Som redaktør projektleder, koordinerer og budgetstyrer du produktionen af vores printede magasin på nordisk plan – og er også indholdsansvarlig.

Du vil indgå i et nordisk team, som samarbejder om at nå vores indsamlingsmål og engagere vores støttemedlemmer gennem kreative kommunikations- og markedsføringsstrategier, analyser, segmentering og tests. Du vil også få mulighed for at samarbejde med vores programafdeling om at sikre, at kommunikationen af vores kampagner engagerer nye og eksisterende støttemedlemmer.

Din ansøgning

Du kan læse hele jobopslaget og søge stillingen her. Send ansøgningen snarest og senest 29. november 2020. Vi forventer at indkalde til samtaler løbende.

For yderligere information om jobbet kontakt: Lisbeth Dina Jensen, DRM, tlf 27 20 20 23 eller Fundraising Manager Karin Petersen på 27 29 28 87

Adresse:  Greenpeace, Njalsgade 21 G, 2300 København S, Denmark

RESIST Climate March in Copenhagen. © Will Rose
Bliv frivillig

Meld dig som frivillig i Greenpeace og vær med til at gøre en forskel! Du bliver en del af et internationalt fælleskab, der kæmper for at få klimaet og miljøet i balance.

Vær med