Greenpeace mener, at den animalske produktion højest bør være på et niveau, hvor antallet af husdyr kan
brødfødes med foder produceret på arealer indenfor Danmarks grænser.

På nuværende tidspunkt importerer dansk landbrug årligt 1,7 millioner ton sojaskrå til foder. Det gør os til det EU-land, der har den største sojaimport per indbygger.

Som EU’s mest intensivt opdyrkede land, har vi simpelthen ikke plads til at dyrke mere foder, hvis ikke det skal gå ud over den smule natur, vi har tilbage i Danmark.

Skal vi være selvforsynende med proteinfoder, vil det – selv i de mest optimistiske scenarier for fremtidig og optimeret produktion – kræve en reduktion af Danmarks samlede animalske produktion.

Hvis vi samtidigt vil skabe plads til mere skov og natur, udtagning af lavbundsjorde og større produktion af plantemad til mennesker, hvilket er tiltag, som kan hjælpe til med at bringe os i mål med 70 procents reduktion af drivhusgasser i 2030, så kommer vi ikke udenom at gøre indhug i de arealer, der i dag bruges til at dyrke foder.

I denne analyse gennemgås, hvordan sojaimporten kan udfases.